Der er i øjeblikket stor usikkerhed om, hvorvidt Danmark i fremtiden bliver en magnet for flygtninge og migranter, der kommer til Europa.
Hvis EU vedtager et forslag om en ny fordeling af EU's kvoteflygtninge, risikerer Danmark nemlig at stå i et juridisk tomrum. Hvis ikke Danmark accepterer en tvungen flygtningekvote, ryger landet også ud af det såkaldte Dublin-system.
Det forklarer professor i statskundskab Marlene Wind fra Københavns Universitet.
Danmark, der er lodret imod EU's flygtningekvoter, er i dag med i samarbejdet om Dublin- forordningen gennem en parallelaftale. Forordningen dikterer, at første ankomstland i EU skal behandle en asylansøgning.
- Hvis vi ikke tilslutter os forslaget, falder vi ud af aftalen og ender i en situation, hvor Danmark ikke kan sende asylansøgere tilbage til det land, som de først kom til.
- Så ender vi i et juridisk vakuum, hvor vi ikke er en del af den aftale, som de andre lande indgår, siger Marlene Wind.
Spørgsmål: Nogle frygter, at Danmark bliver en asylmagnet. Er det en begrundet frygt?
- Det er der ingen, der ved. Det er ren spekulation, for det kommer helt an på, hvordan Danmarks status er, og hvad asylansøgere vil tænke om Danmark. Det er en frygt, som florerer, men der er ingen, der kan udtale sig kvalificeret om det, siger Marlene Wind.
Det er ikke kun Danmark, der er imod flygtningekvoter, og forslaget bliver spået en hård modtagelse rundt omkring i medlemslandene.
Alligevel klør EU-Kommissionen på.
- Jeg tror, det bliver svært at få igennem. Jeg tror, der bliver utroligt meget ballade. Der er allerede lande, der har udtrykt, at de vil holde folkeafstemning om sagen.
- Og blandt andet Ungarn har sendt sagen videre til EU-Domstolen for at få dens ord for, om det er lovligt at tvinge lande til at tage imod et bestemt antal flygtninge. Så der er rigtig mange ting, der udstår, siger Marlene Wind.
EU-Kommissionen foreslår, at lande, der ikke vil være med i en omfordeling af kvoteflygtninge, kan betale sig fra det.
Prisen for at slippe skal være 250.000 euro (knap 1,9 millioner kroner) per flygtning.
/ritzau/
