De 28 EU-lande er fredag enedes om at forlænge økonomiske sanktioner mod Rusland i et halvt år - frem til slutningen af juli 2016, skriver Reuters.
Sanktionerne er indført som følge af utilstrækkelige fremskridt i fredsprocessen i Ukraine. De omfatter energisektoren, banker og hele forsvarsområdet.
Beslutningen, som blev truffet på et møde mellem ambassadørerne fra de 28 medlemslande, skulle oprindeligt have været på plads tidligere på måneden.
Men der opstod tvivl om navnligt Italiens holdning. Premierminister Matteo Renzi udtrykte på et EU-topmøde i Bruxelles modvilje mod at straffe Moskva på et tidspunkt, hvor russerne også forsøger at hjælpe i Syrien.
Omkring 9000 mennesker er blevet dræbt under kampe mellem russiskstøttede separatister og Ukraines hær i det østlige Ukraine siden april 2014.
EU beskylder styret i Moskva for at stå bag oprøret i den østlige del af landet.
Ruslands annektering af Krim-halvøen førte til omfattende vestlige sanktioner mod Rusland og russiske borgere.
Ruslands præsident, Vladimir Putin, underskrev i denne uge et dekret, som ophæver Moskvas frihandelsaftale med Ukraine fra den 1. januar.
Ruslands præsident, Vladimir Putin, har givet ordre til en ophævelse af aftalen, som blev underskrevet i oktober 2011 som led i et mere omfattende kursskifte, der omfatter et tættere samarbejde i den tidligere sovjetblok under navnet "Den Eurasiatiske Union."
Ukraines præsident, Petro Porosjenko, siger, at han er ked af den russiske beslutning. Men han understreger også, at han "er parat til at betale prisen".
- Ukraine er klar over de nye restriktioner og skaden på den ukrainske økonomi. Men vi er parate til at betale prisen for vor frihed og for vort europæiske valg, siger han.
Krisen i Ukraine begyndte ved udgangen af 2013, da den daværende præsident, den prorussiske Viktor Janukovitj, pludselig sagde nej til at skrive under på en handels- og samarbejdsaftale med EU.
ritzau/Reuters
