EU-garanti til unge uden bindende tidsfrist

BRUXELLES: Hvis man tror, at EU kan løse det rekordstore problem med unge arbejdsløse, tager man fejl. EU kan hjælpe og støtte, men opgøret med ledigheden skal tages i EUs 27 medlemslande og ikke i Bruxelles.

Det sagde statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) på et pressemøde i nat efter topmødets første etape, skriver B.dk.

I aftenens og nattens forhandlinger var det lykkedes at blive enige om rammerne for EU-landenes økonomiske styring. Enighed om EUs syvårige MFF-budget blev også landet på topmødet, der i det hele taget åndede i en helt anden og langt fredeligere takt end mange andre topmøder.

Ungdomsarbejdsløshed er øverste punkt på topmødets dagsorden, og problemet vil ikke være løst, når stats- og regeringscheferne tager hjem, understregede Helle Thorning-Schmidt.

»Beskæftigelsespolitikken er og bliver medlemslandenes kompetence. Det er medlemslandenes opgave at sætte ind i forhold til arbejdsløsheden. Man skal ikke tro, at man kan holde et møde torsdag og fredag i Bruxelles, og så er ungdomsledigheden løst. Sådan er det desværre ikke,« sagde hun.

Statsministeren understregede, at EU er klar til at støtte, hvor det er muligt. Blandt andet med penge til den såkaldte ungegaranti.

»Vi er kommmet tættere på at gøre ungegarantien til virkelighed. Det er et stort skridt for mange lande at få gennemført den garanti, som vi allerede har i Danmark. Derfor er vi også enige om, at vi skal gå videre med ungegarantien på en måde, så den kan blive til noget.«

EU-lederne fremrykker udbetaling af cirka 45 milliarder kroner, som oprindeligt skulle have været udbetalt i årene frem til 2020 til i stedet at blive udbetalt i 2014 og 2015. Pengene skal understøtte gennemførelsen af ungegarantien, der skal sikre et job- eller uddannelsestilbud inden der er gået fire måneder. Danmark har i forvejen ordninger, der gør det ud for ungegarantien.

På pressemødet blev statsministeren spurgt, hvilke forpligtelser, hvert land er pålagt for rent faktisk at sikre, at garantien bliver til noget. Statsministeren oplyste, at der er en pligt til at gennemføre garantien, men at der ikke er en deadline.

»Der er ikke en dato på, det var der heller ikke, da vi gik ind i mødet. Men vi tror, vi er overbeviste om, at det her med at vi nu også afsætter penge til ungegarantien gør, at vi kan komme i gang hurtigere end ellers.

Spørgsmål: Hvad er udsigterne?

»Der er ikke en dato på, og man skal nok erkende, at i de lande, hvor man har en meget høj arbejdsløshed, er det meget dyrt. Og man skal også ændre fundamentalt ved nogle strukturer. Men det ændrer ikke ved, at vi taler om ungegarantien. Jeg har opfordret til at man gennemfører den i alle lande, men jeg er også klar over, at det, der nok skal til er finansiering. Det får vi mulighed for nu, hvor vi fremrykker de midler, vi allerede har afsat til de unge.«

På pressemødet understregede statsministeren, at det eneste, der kan føre til flere jobs for alle ledige, er en genstart af væksten. Her er vækst- og beskæftigelsespagten fra sidste år ifølge statsministeren et godt værktøj. Problemet er bare, at indførelsen af pagten i virkeligheden foregår fodslæbende og i et tempo, der er omvendt proportionalt med alvoren i de problemer, pagten var tiltænkt som et opgør med.

»Det er et år siden, at vi vedtog pagten. Men arbejdet skal op i tempo. Det er simpelthen gået for langsomt, og nu må vi målrettet gå efter at styrke de elementer i vækst- og beskæftigelsespagten, der kan gøre en forskel. Det handler om at styrke Det Indre Marked. Beregninger viser, at der er et stor uudnyttet potentiale, som kan give et markant skub på væksten i Europa. Så vi har haft fokus på, at vi nu, et år efter vækst- og beskæftigelsespagten, skal vi sætte mere turbo på at få den gennemført,« siger Helle Thorning-Schmidt.

Dagens Gossip

Dagens TV