EU godkender tyrkisk milliardplan til at bremse flygtninge

Skrevet af admin

03/02/2016

Mest læste i dag

En EU-aftale med Tyrkiet, som får tre milliarder euro for at tage sig godt af flygtninge og bremse folkestrømmen mod Europa, er faldet på plads.

De 28 EU-lande har på et møde i Bruxelles godkendt aftalen med Tyrkiet, der skal håndtere udfordringer med flygtninge på tyrkisk grund, oplyser EU-Kommissionens første næstformand, Frans Timmermans.

Italien har hidtil spændt ben for aftalen, som blev præsenteret af kommissionen i november.

Håbet i EU-landene er, at de tre milliarder euro kan hjælpe til at bremse den konstante strøm af mennesker, som det seneste år er rejst via Tyrkiet og Balkan mod EU.

Der er ingen tegn på, at flygtningestrømmen er aftaget efter et topmøde sidste år med Tyrkiet, hvor planen blev præsenteret og taget godt imod.

/ritzau/