Den britiske premierminister, David Cameron, pustede sig op i vrede under et EU-topmøde i sidste uge, da han blev præsenteret for en ekstraregning på 15,8 milliarder kroner på grund af en ændret regnemetode i EU-systemet.
Men det var enten skuespil for de britiske vælgere eller mærkværdigt dårlige kommunikationsveje i London, hvis Cameron - som han påstod - aldrig før havde hørt om justeringen.
- Alle medlemslande var fuldt ud klar over, og har aktivt deltaget i denne proces, og de har alle kendt resultatet af disse beregninger 17. oktober, straks efter det lå klar, siger EU's budgetkommissær, Jacek Dominik.
At Storbritannien i forbindelse med den årlige kontingentbetaling står til at skulle betale et ekstra stort milliardbeløb, mens flere andre lande - deriblandt Danmark - får store beløb tilbage, skyldes, at et årelangt udestående bliver løst i disse måneder.
Hovedparten af regningen på de 15,8 milliarder skyldes, at medlemslandene enstemmigt for år tilbage har besluttet at ændre opgørelsesmetoden for EU-landenes bruttonationalindkomst (BNI).
Det handler hovedsageligt om, at man har besluttet at medregne NGO'ers bidrag til bruttonationalindkomsten.
Beløbet er en justering, der nu får effekt for en 12-årig periode for de fleste medlemslande, mens Grækenland har haft et udestående siden 1995.
- Jeg er forbavset over reaktionen, for der var ikke hidtil kommet en eneste reaktion fra Storbritannien, at de havde problemer med dette, siger Dominik.
EU-Kommissionen har ifølge kommissæren ikke noget med de statistiske BNI-udregninger at gøre.
Det er en proces mellem det enkelte medlemslands statistikmyndighed og EU's statistiske kontor, Eurostat.
- Kommissionen har ingen direkte rolle i dette arbejde, siger Jacek Dominik.
Den britiske premierminister sagde i klare vendinger fredag, at briterne ikke vil betale regningen, ikke uden videre i hvert fald.
- Det er uacceptabelt. Sådan kan man ikke opføre sig. Jeg betaler ikke den regning 1. december. Hvis folk tror det, så vil de blive overraskede, sagde Cameron.
/ritzau/
