EU-Kommissionen trækker Danmark i retten

Skrevet af admin

20/02/2014

Dagens topnyheder

Danmarks nøl med at lave en vandmiljøplan får nu EU-Kommissionen til at sende sagen til EU-Domstolen. Det meddeler kommissionen i en pressemeddelelse.

- EU-Kommissionen tager Danmark i retten for ikke at lave planer for håndteringen af sine vandløb. Disse planer er afgørende for at sikre tiltag, der skal give danske vandløb betegnelsen "god status" i 2015 - og som skulle have været vedtaget inden december 2009.

- Forsinkede planer kan betyde, at man ikke opnår den nødvendige vandkvalitet. Kommissionen sender nu på anbefaling af miljøkommissær Janez Potocnik sagen til EU-Domstolen, hedder det i pressemeddelelsen.

/ritzau/