EU lader flere lande bryde budgetkrav

Det er ok at bryde reglerne, hvis kampen er unfair.

Sådan nogenlunde lyder begrundelsen for, at EU-Kommissionen i dag har besluttet sig for at lade flere medlemslande overskride EUs generelle krav om, at deres offentlige underskud ikke må overskride tre procent af BNP.

Det gælder Spanien, Frankrig, Holland, Polen, Slovakiet og Portugal, der nu har fået længere frist til at få deres offentlige årlige underskud længere ned.

Meldingen kommer i forbindelse med, at Kommissionen onsdag eftermiddag har offentliggjort sine overordnede anbefalinger til, hvordan samtlige EU-lande bør indrette deres økonomiske politik.

Det er et led i det såkaldte Europæiske Semester, der betyder, at de enkelte lande skal have deres budgetter og reformprogrammer til eksamen i EU-systemet.

»Det er ikke nogen overraskelse, at det gik den vej. Men nu har man ligesom segmenteret, at en række lande får både et og to år ekstra til at nå i mål med de her underskudsmål. Og det synes jeg er helt fornuftigt, fordi man kunne risikere, at man var ved at spare europæisk økonomi ihjel,« siger Sydbanks cheføkonom Jacob Graven.

Tilladelsen til at overskride EUs normale krav, er givet set i lyset af, at flere lande allerede har arbejdet koncentreret med at reducere deres budgetunderskud og at den økonomiske aktivitet i EU har været dårligere end ventet.

Det har derfor været stort set umuligt for de pågældende lande at overholde kravene. Udmeldingen skal dog ikke ses som et carte blance til bruge løs af de offentlige midler.

»Denne ekstra tid bliver ikke givet for at landene kan slappe af i forhold til deres indsats - omvendt, bliver den brugt som et middel til at reducere de strukturelle budgetunderskud, intensivere reformer og bane for vejen for en bæredygtig redning,« skriver Kommissionen i dagens rapport.

Overordnet set emmer dagens rapport af budskabet om, at der er nye tider på vej. Kommissionens skriver, at arbejdet både i EU-regi og i de enkelte medlemslande de sidste fem år har været præget af krisehåndtering, bevare den finansielle stabilitet og sikre euroens fremtid.

Men nu går samarbejdet ind i en ny fase, der handler om at sikre bæredygtig vækst på længere sigt, og nøglen i den proces handler om finanspolitiske stramninger og strukturelle reformer.

»Siden den nuværende krise er strukturel, såvel som cyklisk, bliver reformtempoet på tværs af EU nødt til at blive sat op for at sikre redningen og genskabe balancen i økonomien,« skriver Kommissionen.

Overordnet ser har EU Kommissionen tre anbefalinger, der gælder for de fleste af medlemslandene. De bør: Reducere ungdomsarbejdsløsheden, få styr på de offentlige finanser og indføre strukturelle reformer.

Og særligt det med at fokusere på den høje ungdomsarbejdsløshed i flere sydeuropæiske lande er ekstremt vigtigt, påpeger Jacob Graven

»Udover at det er forfærdeligt for de mennesker, det går ud over, har det også forfærdelige konsekvenser for økonomien, også på længere sigt. Hvis man taber en hel generation, der ikke kommer ind på arbejdsmarkedet, så har det jo tendens til at bide sig fast i mange år,« siger han og fortsætter:

»Derudover har det også potentiale til at skabe så stor social uro, at hele EU og europrojektet igen kan blive bragt i fare, hvis der nærmest udbryder en revolutionsstemning,« siger han.

Dagens rapport viser også, at Belgien i den grad er kommet i skammekrogen, fordi landet nærmest har ignoreret EUs henstillinger fra sidste år til, hvordan landet skulle arbejde med at komme på ret kurs.

Dagens Gossip