Italien bliver tirsdag det fjerde EU-land, hvis regering melder sig klar til at bruge penge fra statskassen for at få gang i kommissionsformand Jean-Claude Junckers stort anlagte investeringsplan.
Det italienske løfte om at bruge op mod 60 milliarder kroner på investeringsprojekter, der får finansiering fra den nye investeringsfond, kommer, netop som økonomi- og finansministrene er samlet i Bruxelles for at enes om investeringsplanen.
Efter at ministrene tirsdag er blevet enige, er der nu banet vej for, at det lettiske EU-formandskab på medlemslandenes vegne kan åbne forhandlinger med Europaparlamentet med henblik på at få den endelige lovgivning på plads inden sommer.
Medlemslandene har under deres lovbehandling justeret en del ved det oprindelige forslag fra kommissionen.
Blandt andet har de afvist en idé fra kommissionen om, at landene kunne købe sig til indflydelse på driften af investeringsfonden.
Økonomiminister Morten Østergaard (R) er blandt de ministre, der glæder sig over, at der ikke længere er lagt op til, at bidrag til fonden skal kunne belønnes med mere indflydelse på driften.
- Vi får en helt klar armslængde i forhold til investeringsbeslutninger - at de bliver altså truffet med Den Europæiske Investeringsbank for bordenden. Og man kan ikke købe sig til indflydelse med bilaterale bidrag, siger Østergaard.
Ud over Italien har også Tyskland, Frankrig og Spanien meldt deres vilje til at bruge penge på projekter, der får støtte fra fonden.
Den danske regering har endnu ikke taget stilling til, om også Danmark vil yde nationale bidrag til investeringsfonden, der efter planen skal sprøjte 2350 milliarder kroner ind i blandt andet bygge- og energiprojekter, som skal sætte gang i europæisk økonomi.
- Jeg var jo egentlig glad for at høre, at der i hvert fald indtil videre er fire lande, der tror så meget på det, at de kan se en egeninteresse i selv at bidrage.
- Danmark skal jo ikke alene se på, om der er noget i det for os. Men jo i lige så høj grad, at der kommer gang i investeringer de steder, hvor det står stille for alvor, siger ministeren.
Morten Østergaard hæfter også ved, at for eksempel øget efterspørgsel på teknologi til vedvarende energi kan betyde øget salg fra Danmark - også til projekter, der kører i andre lande.
/ritzau/
