De store justeringer af EU-landenes kontingent, som vakte især Storbritanniens vrede, da de kom for en dag i sidste uge i forbindelse med et EU-topmøde, bider sig fast på EU's dagsorden de kommende uger.
Ritzau erfarer, at landenes faste ambassadører i Bruxelles på et møde tirsdag eftermiddag i Bruxelles har besluttet, at sagen bliver taget op på et uformelt møde på fredag i Venedig blandt de ministre, der har ansvar for landenes budgetter. I Danmark er det finansminister Bjarne Corydon (S).
Det er også allerede besluttet, at sagen skal drøftes i ambassadørkredsen igen i næste uge, inden den næste fredag kommer på dagsordenen på økonomi- og finansministrenes almindelige månedlige møde i Bruxelles.
Fra dansk side plejer det at være økonomiminister Morten Østergaard (S), der deltager.
Især den 15,8 milliarder kroner store ekstraregning til Storbritannien har skabt røre, og premierminister David Cameron har både i fredags på EU-topmødet og mandag i det britiske underhus sagt i klare, vrede vendinger, at han ikke vil betale regningen 1. december.
EU's budgetkommissær, Jacek Dominik, udtrykte mandag undren over, at Cameron kunne blive overrasket over ekstraregningen, der er en konsekvens af, at medlemslandene for flere år siden har besluttet at ændre opgørelsesmetoden for landenes bruttonationalindkomst (BNI).
Da BNI bliver brugt til at udregne størrelsen af de enkelte landes kontingent, fører den nye BNI-udregning derfor også til en justering af kontingentopkrævningen for flere år tilbage.
- Alle medlemslande var fuldt ud klar over, og har aktivt deltaget i denne proces, og de har alle kendt resultatet af disse beregninger 17. oktober, straks efter det lå klar.
- Jeg er forbavset over reaktionen, for der er ikke hidtil kommet en eneste reaktion fra Storbritannien om, at de havde problemer med dette, sagde budgetkommissær Dominik mandag på et pressemøde.
Justeringen gælder alle lande. Men den britiske ekstraregning er den største og også den mest politisk følsomme, da den falder sammen med en levende debat om briternes fremtidige forhold til EU.
Danmarks kan ifølge en foreløbig beregning se frem til at få 2,4 milliarder kroner tilbage fra EU.
/ritzau/
