EU-ministre skal placere sorteper for bankkrak

Spørgsmålet omkring hvordan fremtidige bankkrak skal håndteres er én af de vigtigste, men også mest omtålelige hurdler i forhandlingerne om en fælles bankunion i eurozonen.

Og det er på bordet i dag, når EU's finans - og økonomiministre i dag skal fortsætte deres Ecofinmøde i Luxembourg, som startede i går.

»Omkostninger i forbindelse med fremtidige restruktureringer går ikke bare væk, selvom vi ønsker det. Vi har brug for en mekanisme, der kan skubbe byrden væk fra skatteborgerne,« siger en ledende embedsmand i EU, der er involveret i diskussionerne, til nyhedsbureauet Reuters.

Skatteyderne har betalt for bankkrak

Ifølge Reuters har EU-landene samlet brugt, hvad der svarer til en tredjedel af deres økonomiske output i perioden fra 2008 til 2011 på at redde banker. Det har kostet skatteyderne store summer, og givet nogle lande gevaldige nationaløkonomiske problemer.

For at undgå fremtidige kriser, har EU-landene derfor aftalt at lave et fælles banktilsyn og en fælles bankunion, der dels skal holde bedre hånd i hanke med bankerne, men også i højere grad friholde staterne - og dermed også skatteyderne - for tab i forbindelse med bankkrak.

Men landene er alligevel langt væk fra hinanden i forhandlingerne om, hvordan reglernes skal strikkes sammen - særligt kernelandene Tyskland og Frankrig er uenige.

Bankkunder får del af regning

Et udkast til et EU-direktiv peger ifølge Reuters på, at man i forbindelse med bankkrak først vil lade aktionærerne lide tab for at betale kreditorer. Dernæst kommer turen til ejere af bankens obligationsejere. Og dernæst bankkunder, der har mere end 100.000 euro (746.000 kroner) stående på deres konto.

Det betyder dermed, at EU fastholder den hårde linje, som man brugte overfor bankkunder i cypriotiske banker i forbindelse med at landet blev reddet fra statsbankerot i marts i år.

Tyskland står meget fast på, at det er vigtigt at blive enige om en fast procedure for, hvordan banker fremover skal afvikles, mens lande som Frankrig og Storbritannien kræver en højere grad af national frihed i det enkelte lande.

Dermed er der lagt op til hårde forhandlinger i dag. Nogle fremskridt blev dog gjort i går, da finans - og økonomiministrene blev enige om at sætte 60 milliarder euro til side til EUs permanente fond, ESM, der kan hjælpe banker, der fremover kommer i problemer.

Dagens Gossip