EU opfordrer Danmark til at ændre stemmeregler

EU's justitskommissær, Viviane Reding, kritiserer onsdag en håndfuld EU-lande, heriblandt Danmark, som ikke lader deres borgere stemme til valg i hjemlandet, hvis de bor i et andet land inden for EU.

- Retten til at stemme er en af borgernes mest grundlæggende politiske rettigheder og en af grundstenene i demokratiet, siger Reding til en briefing i EU-Kommissionen onsdag.

Her understreger justitskommissæren, at det ikke må føre til, at EU-borgere mister rettigheder, hvis de vælger at benytte sig af retten til fri bevægelighed inden for EU's grænser.

EU kan ikke direkte lovgive på området. Men allerede tilbage i juni 2011 sendte Viviane Reding breve til Danmark, Storbritannien, Irland, Cypern, Malta og Østrig og opfordrede dem til at se nærmere på deres lovgivning om stemmeret.

Østrig har siden fået overbevist kommissionen om, at østrigere kan få retableret deres stemmeret, så problemet består nu kun i fem lande.

Indenrigsminister Margrethe Vestager (R) skrev i 2011 tilbage til Reding, at det ikke er nogen nem opgave at give danskere bosat i andre EU-lande stemmeret i Danmark.

Det vil kræve en grundlovsændring, da det er grundloven, der siger, at man skal have "fast bopæl i riget" for at kunne stemme til folketingsvalg.

- Der er således tale om et meget vanskeligt spørgsmål, skrev Vestager.

Til det argument svarer Reding onsdag i kommissionen, at det naturligvis gør det sværere, når reglerne er skrevet ind i grundloven.

- Men ud fra det, jeg har set, er den danske regering åben over for at overveje, hvad der kan gøres. Det er ikke et lukket medlemsland, som ikke vil diskutere det her.

- Jeg har været i kontakt med medlemslandene, da problemet først blev taget op, og fra Danmark har jeg fået et meget konstruktivt svar, siger Reding.

Danskere mister deres stemmeret, hvis de rejser ud med sigte på at være væk i mere end to år. Men en række personer beholder dog deres stemmeret, selvom de bor i udlandet i længere tid.

Det gælder blandt andre danskere, der er udstationeret af staten, studerende, danskere, der arbejder for danske virksomheder eller hjælpeorganisationer i udlandet og folk, der opholder sig i udlandet af helbredsmæssige årsager - samt ægtefælle/fast samlever.

Blandt andet Cypern har endnu skrappere grænser på seks måneder, mens briternes stemmeret først forsvinder efter 15 år.

Danmark er samtidig det eneste af de fem lande, der ikke tillader deres statsborgere at have dobbelt statsborgerskab. Det betyder, at de heller ikke kan komme til at stemme til nationale valg i deres nye opholdsland uden at frasige sig deres danske statsborgerskab.

/ritzau/

Dagens Gossip