Nye mekanismer til fordeling af asylansøgere i EU, fingeraftryk også af ulovlige migranter og mere ens asylprocedurer i medlemslandene.
Det er blandt de mange forslag og overvejelser, som EU-Kommissionen onsdag spiller ud med til en omfattende reform af det nuværende samarbejde, der er brudt sammen, efter at over 1,2 millioner asylansøgere sidste år ankom til EU.
EU-Kommissionen opstiller som udgangspunkt to valgmuligheder:
Enten kan medlemslandene supplere det nuværende Dublin-system, der fastslår, at første ankomstland skal behandle en asylansøgning med "en fairness-mekanisme".
Forslaget går med andre ord ud på at indføre en ny fordelingsmekanisme, der kan udløses under kriser med store flygtningestrømme.
Eller også kan landene vælge en mere vidtgående mulighed, hvor de tager skridtet fuldt ud og begynder at fordele alle asylansøgere i EU efter en helt fast fordelingsnøgle.
Alle forslag om at fordele asylansøgere rundt mellem medlemslandene har dog hidtil vist sig at have en hård gang på europæisk jord.
Ud af de 160.000 flygtninge, som det sidste år blev aftalt at fordele i EU, er det foreløbig kun lykkedes at få sendt omkring 1100 af dem videre fra Grækenland og Italien.
EU-Kommissionen ventes inden sommer at komme med sit endelig udspil, når medlemslandene har diskuteret de nye forslag til at håndtere flygtninge- og migrationskrisen.
Samtidig forventer kommissionen at komme med forslag om en omfattende harmonisering af de meget forskellige asylprocedurer, der i dag findes i EU-landene.
På længere sigt kan medlemslandene overveje helt at overlade asylbehandlingen til det fælles asylagentur, EASO, der derefter fordeler flygtningene rundt i EU.
Det kræver i givet fald fuldstændig ens asylprocedurer i alle EU-lande. Men sådan en vidtgående løsning er det svært at forestille sig i nogen overskuelig fremtid, skriver EU-Kommissionen på forhånd.
Samtidig overvejer EU-Kommissionen en reform af den såkaldte Eurodac-forordning, der fastslår reglerne for at tage fingeraftryk af asylansøgere og opbevare fingeraftrykkene i en fælles database.
EU-Kommissionen peger på, at samarbejdet kan udvides til også at omfatte fingeraftryk af ulovlige migranter, så det bliver nemmere at holde styr på, hvordan de i givet fald bevæger sig rundt i EU.
Danmark er i dag både med i samarbejdet om Dublin- og Eurodac-forordningerne gennem parallelaftaler.
Hvis EU vedtager ændringer af reglerne, skal Danmark sige ja til reformerne for at blive ved med at være med eller vælge at stå helt uden for samarbejdet.
/ritzau/
