Kriseramte danske landmænd har udsigt til en ekstraordinær støtte fra EU på 83 millioner kroner.
Sådan lyder udspillet fra EU-Kommissionen tirsdag på et uformelt landbrugsministermøde i Luxembourg.
De 83 millioner kroner er Danmarks andel af den samlede krisepakke på i alt 500 millioner euro - godt 3,7 milliarder kroner - som EU-Kommissionen i sidste uge foreslog på et hasteindkaldt landbrugsministermøde i Bruxelles, mens vrede landmænd demonstrerede i gaderne.
Miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) vil nu tale med landbruget om, hvordan pengene anvendes bedst.
- Der er meget stor fleksibilitet i, hvordan vi kan anvende pengene. Det er vigtigt for os, at der bliver gjort noget for hele sektoren, siger Eva Kjer Hansen.
Hun siger dog samtidig, at den samlede støttepakke fra EU ikke virker særlig stor, når pengene, der blandt andet er udløst af en voldsom krise blandt EU's mælkebønder, skal fordeles ud på 28 medlemslande.
- Det rækker ikke særlig langt, når man tænker på, at vi har landmænd, der står med gæld for både 50 og 100 millioner kroner. Det viser bare, hvor vanskeligt det er at gøre noget, der for alvor rykker i denne krisesituation for landmændene, siger hun.
Tyske landmænd står til at modtage den største støtte på 69,2 millioner euro (ca. 520 millioner kroner), mens der er 62,9 millioner euro (ca. 470 millioner kroner) på vej til de franske landmænd.
EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, har kaldt støttepakken på 500 millioner euro for en "solidaritetspakke til landmændene".
- Det er en omfattende, beslutsom og robust støttepakke for alle 28 medlemslande, siger EU's landbrugskommissær, Phil Hogan, på mødet i Luxembourg.
Eva Kjer Hansen glæder sig over, at det foreløbig er lykkedes at få flæsk med blandt de svinekødsprodukter, der kan blive støtteopkøbt. Men hun ønsker også fedt og biprodukter med ind under ordningen.
Til gengæld er hun lodret imod, at EU-Kommissionens udspil også vil åbne for national støtte til de pressede landmænd.
- Det dur ikke, at vi begynder at åbne for det. Så bliver det statskassernes størrelse og deres mulighed for at give støtte til landmændene, der bliver afgørende, og så får vi ulige vilkår, siger hun.
/ritzau/
