EU: SAS har ikke fået ulovlig statsstøtte

Det var helt på linje med EU's regler, at SAS i 2012 fik en garanti på tre milliarder kroner fra flyselskabets største aktionærer Danmark, Sverige og Norge, konkluderer EU-Kommissionen onsdag.

Der blev igangsat en undersøgelse i juni sidste år, fordi kommissionen var i tvivl, om garantien var givet på markedsvilkår.

De tre staters garanti kom i forbindelse med en omfattende spareplan i november 2012.

Skandinaviens største luftfartselskab har de seneste år fået kreditter af flere banker. Men for at fortsætte med det, krævede bankerne skrappe spareplaner og garantier fra de tre hovedaktionærer, Danmark, Sverige og Norge.

De tre stater besluttede at finansiere halvdelen af de nye kreditter på 3,5 milliarder kroner.

Kommissionen er onsdag kommet frem til, at den garanti ikke gav SAS nogen uretmæssig økonomisk fordel og at det ikke var statsstøtte på kant med EU's regler. Garantien blev faktisk aldrig udnyttet og blev annulleret igen 4. marts 2014.

De største aktionærer er Sverige med 21,4 procent, Danmark med 14,3 procent og Norge med 14,3 procent af aktierne.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip