EU-topmøde: Juncker er vores kandidat

Skrevet af admin

27/06/2014

Mest læste i dag

EU-præsident Herman Van Rompuy meddeler på twitter, at EU-topmødet har besluttet at indstille Jean-Claude Juncker til jobbet som EU's kommissionsformand.

- Beslutning truffet. Det Europæiske Råd foreslår Jean-Claude Juncker som den nye formand for EU-Kommissionen, skriver Van Rompuy på det sociale medie twitter.

Beslutningen er ifølge Ritzaus oplysninger truffet ved en afstemning. Det er første gang, et EU-topmøde faktisk har måttet stemme om besættelsen af en af EU's topposter.

Juncker er valgt trods modstand fra den britiske premierminister, David Cameron. Cameron skrev tidligere på eftermiddagen på twitter:

- Jeg har sagt til EU-lederne, at de kan komme til at fortryde den nye proces for valget af kommissionsformanden. Jeg vil altid gå i brechen for Storbritanniens interesser.

/ritzau/