EU vil ende grænsekaos og støtte flygtninges nærområder

EU's stats- og regeringschefer er på et ekstraordinært EU-topmøde i Bruxelles blevet enige om at gøre en ende på det nuværende kaos ved EU's ydre grænser og give mange flere penge til nærområderne, hvor flygtningene kommer fra.

Det siger EU-præsidenten, Donald Tusk, efter afslutningen på EU-topmødet, som Donald Tusk indkaldte til for knap en uge siden for at finde et europæisk svar på flygtninge- og migrationskrisen.

EU-landene vil blandt andet støtte Libanon, Jordan og Tyrkiet og give mindst en milliard euro til FN-organisationer.

Topmødet finder sted dagen efter, at et flertal af EU-landene har vedtaget en tvungen fordeling af 120.000 flygtninge i Europa trods stor modstand fra flere østeuropæiske lande.

/ritzau/

Dagens Gossip