EU-landenes ambassadører har mandag drøftet krisen i Ukraine og er nået til principiel enighed om at føje flere russere og prorussiske ukrainere til sanktionslisten.
Det oplyser en EU-diplomat til nyhedsbureauet Reuters.
Samtidig har USA's præsident, Barack Obama, og Frankrigs præsident, François Hollande, mandag aften opfordret deres russiske kollega, Vladimir Putin, til at presse de ukrainske oprørere til forhandlinger, oplyser den franske præsident kontor.
De to præsidenter talte i telefon og anbefalede et møde med de prorussiske ukrainske oprørere "så hurtigt som muligt" for at kunne indgå en våbenhvile.
Våbenhvilen var et af de fire krav, EU's stats- og regeringschefer ved deres nylige topmøde stillede til Rusland, samtidig med at de truede med at skærpe sanktionerne.
Navnene på de folk, der skal rammes af EU's nye sanktioner, vil blive aftalt på et nyt møde blandt EU-ambassadørerne onsdag, siger EU-diplomaten.
De, der rammes, vil få deres værdier i EU indefrosset, og de får indrejseforbud.
Den formelle beslutning skal træffes af EU's medlemslande på regeringsniveau.
Der er dog ikke aktuelle planer om at ramme russiske nøglesektorer som banker og energiselskaber - den såkaldte fase tre - som USA og EU har advaret om.
I forvejen står 61 russere og prorussere på Krim og i det østlige Ukraine på EU's sanktionsliste. Også to energiselskaber på Krim er ramt af sanktioner.
USA føjede for to uger siden syv russere og prorussiske ukrainere til den amerikanske sanktionsliste, og USA har opfordret EU til at følge trop.
USA og en række europæiske lande mener ikke, at Rusland har været villig til at udnytte den ensidige våbenhvile, som Ukraines præsident, Petro Porosjenko, erklærede for to uger siden og siden ophævede igen, til at bremse de prorussiske separatister i det østlige Ukraine.
Rusland beskyldes også for at se gennem fingre med, at russiske våben og militsfolk krydser grænsen for at forstærke de prorussiske separatister.
De amerikanske og europæiske sanktioner blev indført, da Rusland i starten af marts i strid med folkeretten annekterede den ukrainske halvø Krim.
/ritzau/Reuters
