EU vil forbyde banker at sige nej tak til kunder

Alle har ret til en bankkonto.

Sådan lyder essensen i et nyt forslag fra EU Kommissionen, der vil fratage banker i medlemslandene mulighed for at sige nej til kunder.

»I dag er det ikke at have en basal bankkonto noget, der gør livet mere besværligt og dyrt. Forslaget vil endelig give alle EU-borgere adgang til en basal lønkonto og gøre dem i stand til at deltage fyldt ud i det samfund, de er en del af og drage fordel af det indre marked,« siger EUs markedskommissær Michel Barnier i en pressemeddelelse.

Baggrunden for forslaget er, at der i dag er 58 millioner borgere i EU, der ikke har en lønkonto. Det er især et problem i lande som Rumænien og Bulgarien, hvor op mod halvdelen af befolkningen ikke har en konto. Mens EUs statistikker viser, at 0 procent af danskerne og finnerne ikke har en basal lønkonto.

Også til gavn for svage kunder

Danmarks dukseplacering skyldes i høj grad, at vi herhjemme allerede har indført regler, der betyder, at bankerne ikke kan sige nej til kunder.

Alligevel kan EUs forslag få stor betydning for de svagest stillede bankkunder herhjemme, mener Forbrugerrådet. Kommissionens definition af, hvad der er inkluderet i en basal lønkonto indeholder nemlig både betalingsservice og retten til at have et betalingskort. Det er services, som de danske banker i dag har ret til at sige nej til.

»I Danmark kan det få størst betydning for den gruppe af borgere, som bankerne betragter som meget uattraktive kunder, altså folk som har dårlig økonomi og problemer med at betale deres regninger,« siger Troels Hauer Holmberg, seniorøkonom i Forbrugerrådet til Berlingske Business og fortsætter:

»Det er nogle af de folk, der måske har mest brug for sådan noget som betalingsservice til at få styr på deres økonomi, men ikke kan få i dag, fordi bankerne vurderer, at der er en kreditrisiko forbundet med at give det,« siger han.

Betaling afhænger af medlemsland

Det skal ifølge Kommissionen være op til det enkelte medlemsland at bestemme, om det skal være gratis for kunderne at have en lønkonto, eller om det er i orden, at bankerne tager et gebyr, som det er tilfældet med Danske Banks omdiskuterede kundeprogram.

I øjeblikket er en arbejdsgruppe nedsat af erhvervs - og vækstminister Annette Wilhelmsen ved at se på det spørgsmål. Gruppen forventes at komme med et forslag til sommer. Kravet om, at alle kunder skal have ret til betalingsservice vil betyde, at der i Danmark vil være behov for at lave om på de nuværende systemer, bankerne opererer med.

I dag kan kunder nemlig benytte betalingsservice på den måde, at beløb på op til 1.000 kroner overføres med det samme, før det er registreret, om der er dækning på kontoen. Men den kreditmulighed vil bankerne ikke tilbyde til alle kunder, siger kontorchef hos Finansrådet, Jeanne Blyt.

»Der er simpelthen nogle tekniske ting, der skal laves om i Danmark, sådan at vi kan lave dækningskontrollen, før betalingen køres igennem. Det vil betyde noget IT-udvikling,« siger Jeanne Blyt til Berlingske Business.

Større åbenhed og nemt bankskifte

EU-forslaget indeholder tre elementer. For det første skal bankerne altså ikke have mulighed for at sige nej til kunder, også selv om de er borgere i et andet EU-land. For det andet skal der være større åbenhed omkring bankernes rentesatser og gebyrer, så de er nemmere for kunderne at sammenligne.

For det tredje skal det være nemt at skifte lønkonto fra en bank til en anden - det skal blandt andet være gratis og må højst tage 15 dage (30 hvis det er mellem banker i forskellige EU-lande)

Målet med det nye direktiv er at skabe en mere gennemsigtig finansiel sektor og gøre det lettere at skifte bank. Ifølge Kommissionen viser studier, at kunderne i dag har svært ved at sammenligne tilbud og priser på lønkonti fra forskellige udbydere.

»Og selv når det er muligt at sammenligne, er processen med at skifte lønkonto kompleks og upålidelig,« lyder det i Kommissionens baggrundsmateriale om det nye forslag.

Finansrådet tror ikke på stor konkurrence

Direktivet skal dermed også skabe grobund for større konkurrence mellem bankerne i hele EU. Hos Finansrådet spår Jeanne Blyt dog ikke en voldsom kundevandring mellem landene.

»Jeg tror ikke, at der f.eks. er så mange danskere, der har behov for en græsk konto, så jeg tror ikke, at der bliver så meget grænseoverskridende. Hvis de vil have et konto i et givet land, så er det fordi, at de har en eller anden relation til det givne land,« siger hun og fortsætter:

»For at der skulle det være det helt store tendens, at man ønskede et konto i et andet EU-land, så tror jeg, at der skulle være et meget forskelligt renteniveau, så der var et økonomisk incitament,« siger Jeanne Blyt fra Finansrådet.

EU Kommissionens forslag bliver fremlagt af markedskommissær Michel Barnier onsdag kl. 12.30.

 

Dagens Gossip