EU vil give mulighed for at belønne sladrehanke

Det skal kunne betale sig at sladre om økonomisk kriminalitet.

Sådan lyder begrundelsen for, at EU nu giver medlemslandene mulighed for at give en kontant belønning til de såkaldte whistleblowers, der afslører sager om eksempelvis insiderhandel og kursmanipulation.

Det er ét af elementerne i de nye skrappere fælles EU-regler for markedsmisbrug, som EU-Parlamentet netop har stemt om og vedtaget.

Reglerne kommer i kølvandet på den såkaldte Libor-skandale sidste sommer, hvor det viste sig, at centrale personer i store finanshuse manipulerede med toneangivende rentesatser. I øjeblikket bliver en lignende sag om svindel med energipriser efterforsket - en sag som involverer store energiselskaber som BP og Statoil

Økonomisk gevinst til whistleblowers

For at sikre at den slags sager bliver afsløret i fremtiden, er det nødvendigt at tilskynde såkaldte whistleblowers til at stå frem.

Det kan have store personlige konsekvenser at fortælle, at eksempelvis ens overordnede eller kolleger er skyldige i økonomisk kriminalitet. Derfor fremgår det af de nye regler, at de enkelte medlemslandene i højere grad bliver forpligtet til at beskytte whistleblowers' rettigheder, og også får mulighed for at supplere med en økonomisk gevinst.

»Medlemsstater kan sørge for finansielle incitamenter til de personer, der tilbyder iøjnefaldende information omkring potentielle brud på regulativet,« lyder det i artikel 36 i lovteksten til de nye regler.

Kun belønning ved dom

For at undgå en slags stikkerkultur, hvor der pludselig bliver spekuleret i at opfinde falsk sladder med den hensigt at score en økonomisk gevinst, skal en eventuel kontant belønning først gives til en whistleblowers, hvis den pågældende sag rent faktisk ender med dom.

Det siger Emilie Turunen, der er medlem af EU-Parlamentet for Socialdemokraterne og meget positiv overfor de nye regler.

»Det vil sige, at plattenslagere ikke kommer til at få noget ud af det. Det er selvfølgelig et kontroversielt værktøj, fordi man belønner sladrehanke,« siger hun og fortsætter:

«Men det er jo ud fra en vurdering af, at det er nogle sladrehanke, der i virkeligheden er helte. Man vil gerne have, at personer der har viden om ulovlige ting, fortæller det til myndighederne, siger Emilie Turunen, der er medlem af EU-Parlamentet for Socialdemokraterne.

Permanent karantæne fra finansiel sektor

På grund af vores forbehold på retsområdet, er det ikke alle de nye regler, der kommer til at gælde i Danmark. Men udover elementet om whistleblowers, er der mindst tre andre elementer i de nye regler, der kan få betydning herhjemme.

1) Man indfører muligheden for at give et permanent karantæne mod ansættelse i investeringsbanker for personer, der gentagne gange bliver dømt for insiderhandel.

2) Hårdere økonomiske straffe til virksomheder, der er indblandet i markedsmisbrug på op mod 15 procent af virksomhedens årlige omsætning.

3)Definition af hvilke områder de nye regler for markedsmisbrug dækker, bliver udvidet. Det betyder, at også eksempelvis handel med CO2-kvoter og såkaldt »over the counter-handel« bliver omfattet.

Del af samlet pakke

De nye regler er et led i en samlet lovpakke fra EU, der skal forsøge at modvirke nye skandaler som Libor-sagen. I næste uge kommer et udspil til en ny overvågningsmekanisme for de såkaldte interbankrenter som Livor, Euribor og den danske Cita-rente.

»Jeg håber, at vi får en situation, hvor det samlet bliver sværere at snyde med de her ting. Og hvis man gør det, at der så er nogle tungere konsekvenser,« siger Emilie Turunen og fortsætter:

»For det er jo noget, der er med til at forstyrre markedet og konkurrencen. Og hvis man går ind for en markedsøkonom, så må man også være på vagt overfor, at der ikke er nogen, der snyder på det marked. Derudover er det godt, at reglerne bliver opdateret til den virkelighed, vi har i dag.«

Dagens Gossip