EU vil lade banker krakke - som i Danmark

Skrevet af BNB

27/06/2013
Bestyrtelsen var stor, da Amagerbanken bukkede under en vintermorgen i februar 2011 efter længere tids dårligdom. Danmark var nemlig det første land i EU, der i forbindelse med finanskrisen lod en bank krakke uden at friholde såkaldte seniorkreditorer for tab.I nat fik de danske politikere og embedsmænd en form fra blåstempling af »Amagerbank-modellen« fra forhandlingerne om en ny bankunion i Bruxelles.Bankerne skal selv tage tabetEUs finans - og økonomiministre har netop besluttet, at det i overvejende grad bliver banksektoren selv, der skal betale regningen, når en bank kollapser. Økonomiminister Margrethe Vestager er tilfreds med, at aftalen lægger sig op af de danske regler.»Den danske hovedregel om at det er banksektoren selv, der skal betale og ikke skatteyderne, bliver ifølge aftalen også den europæiske hovedregel,« siger hun til Berlingske Nyhedsbureau.Konkret er ministrene nu blevet enige om at indføre et stort set selvfinansieret banksystem fra 2018, der tvinger aktionærer, obligationsejere og nogle bankkunder til at bidrage til at betale omkostningerne, når en bank går ned.Hovedreglen om, at indlånskonti med op til 100.000 euro er sikret, står dog fast, hvilket vil sikre langt de fleste almindelige borgere. Derudover skal privatpersoner og små virksomheder have fortrinsret til at dele rovet, hvis der er noget tilbage i bankkassen, når kreditorerne er betalt.Stor uenighed om bankreglerForhandlingerne om den nye bankunion har indtil videre været langstrakte, og processen er blevet betydeligt forsinket. Det skyldes blandt andet store uoverensstemmelser landene imellem om netop, i hvor høj grad det enkelte land skal og må blande sig med støtte til den finansielle sektor i landet, hvis der er problemer.Lande som Frankrig og Storbritannien har kæmpet for at holde fast ved deres ret til at gribe ind i en bankkrise, mens Tyskland har stået fast på princippet om, at det er vigtigt med ens regler for alle - for blandt andet at forhindre at velhavende landes banker har bedre konkurrencevilkår end andre.Det endte med et kompromis med en vis fleksibilitet. Når en bank krakker, skal mindst otte procent af det samlede tab først være betalt af investorer og kreditorer, inden en eventuel støtte fra staten i bankens hjemland kan komme på tale.Stater får lov til at skyde penge i bankerMen de enkelte regeringer får altså muligheden for at bruge nogle af statens ressourcer til at rekapitalisere bankerne eller beskytte bestemte investorgrupper imod tab. Der er dog sat et loft over den samlede statsstøtte på fem procent af det samlede tab. Derudover skal støtten i hvert enkelt tilfælde godkendes i Bruxelles.»For første gang er vi blevet enige om en signifikant kautionsaftale, der beskytter skatteydere og bryder den onde cirkel mellem stater og banker og også ansporer banker til at tage mere ansvar,« skriver den hollandske finansminister Jeroen Dijsselbloem, der er formand for euro-gruppen i en erklæring.»Det her er et klart signal til markederne og borgerne, og endnu et stort skridt mod en bankunion,« skriver Dijsselbloem ifølge nyhedsbureauet Bloomberg.Amagerbanken blev ikke skrækeksempelKritikken af de danske politikeres passivitet i forhold til Amagerbankens krak gik blandt andet på, at tilliden til den danske finansielle sektor nu ville dale betragteligt.Hvis en bank kunne gå ned, uden at politikerne greb ind og sikrede investorerne - hvorfor så ikke også den næste? Frygten var, at udenlandske investorer ville gå i en lang bue uden om Danmark.Men det har langt fra været tilfældet. For nylig var kreditvurderingsbureauet Moodys ude at bifalde den danske model med meldingen om, at der er en direkte sammenhæng mellem Amagerbankens krak, og at Danmark er et af de få lande, der har den højeste AAA-rating. Krakket viste nemlig, at politikerne var parate til at gå langt for at sikre staten mod tab.Aftale skal vedtages i parlamentNattens aftale mellem de europæiske finans- og økonomiministre skal først en tur gennem EU Parlamentet, før den kan vedtages.Et andet led i integrationen af den finansielle sektor i EU er det fælles banktilsyn, som betyder, at Den Europæiske Centralbank efter planen skal overtage overvågningen af de europæiske banker næste år.Hvis de forhandlinger går ligeså trægt som forhandlingerne om regler for bankkrak, kan det meget vel ende med at den fælles overvågning bliver udskudt.

Mest læste i dag

Bestyrtelsen var stor, da Amagerbanken bukkede under en vintermorgen i februar 2011 efter længere tids dårligdom. Danmark var nemlig det første land i EU, der i forbindelse med finanskrisen lod en bank krakke uden at friholde såkaldte seniorkreditorer for tab.

I nat fik de danske politikere og embedsmænd en form fra blåstempling af »Amagerbank-modellen« fra forhandlingerne om en ny bankunion i Bruxelles.

Bankerne skal selv tage tabet

EUs finans - og økonomiministre har netop besluttet, at det i overvejende grad bliver banksektoren selv, der skal betale regningen, når en bank kollapser. Økonomiminister Margrethe Vestager er tilfreds med, at aftalen lægger sig op af de danske regler.

»Den danske hovedregel om at det er banksektoren selv, der skal betale og ikke skatteyderne, bliver ifølge aftalen også den europæiske hovedregel,« siger hun til Berlingske Nyhedsbureau.

Konkret er ministrene nu blevet enige om at indføre et stort set selvfinansieret banksystem fra 2018, der tvinger aktionærer, obligationsejere og nogle bankkunder til at bidrage til at betale omkostningerne, når en bank går ned.

Hovedreglen om, at indlånskonti med op til 100.000 euro er sikret, står dog fast, hvilket vil sikre langt de fleste almindelige borgere. Derudover skal privatpersoner og små virksomheder have fortrinsret til at dele rovet, hvis der er noget tilbage i bankkassen, når kreditorerne er betalt.

Stor uenighed om bankregler

Forhandlingerne om den nye bankunion har indtil videre været langstrakte, og processen er blevet betydeligt forsinket. Det skyldes blandt andet store uoverensstemmelser landene imellem om netop, i hvor høj grad det enkelte land skal og må blande sig med støtte til den finansielle sektor i landet, hvis der er problemer.

Lande som Frankrig og Storbritannien har kæmpet for at holde fast ved deres ret til at gribe ind i en bankkrise, mens Tyskland har stået fast på princippet om, at det er vigtigt med ens regler for alle - for blandt andet at forhindre at velhavende landes banker har bedre konkurrencevilkår end andre.

Det endte med et kompromis med en vis fleksibilitet. Når en bank krakker, skal mindst otte procent af det samlede tab først være betalt af investorer og kreditorer, inden en eventuel støtte fra staten i bankens hjemland kan komme på tale.

Stater får lov til at skyde penge i banker

Men de enkelte regeringer får altså muligheden for at bruge nogle af statens ressourcer til at rekapitalisere bankerne eller beskytte bestemte investorgrupper imod tab. Der er dog sat et loft over den samlede statsstøtte på fem procent af det samlede tab. Derudover skal støtten i hvert enkelt tilfælde godkendes i Bruxelles.

»For første gang er vi blevet enige om en signifikant kautionsaftale, der beskytter skatteydere og bryder den onde cirkel mellem stater og banker og også ansporer banker til at tage mere ansvar,« skriver den hollandske finansminister Jeroen Dijsselbloem, der er formand for euro-gruppen i en erklæring.

»Det her er et klart signal til markederne og borgerne, og endnu et stort skridt mod en bankunion,« skriver Dijsselbloem ifølge nyhedsbureauet Bloomberg.

Amagerbanken blev ikke skrækeksempel

Kritikken af de danske politikeres passivitet i forhold til Amagerbankens krak gik blandt andet på, at tilliden til den danske finansielle sektor nu ville dale betragteligt.

Hvis en bank kunne gå ned, uden at politikerne greb ind og sikrede investorerne - hvorfor så ikke også den næste? Frygten var, at udenlandske investorer ville gå i en lang bue uden om Danmark.

Men det har langt fra været tilfældet. For nylig var kreditvurderingsbureauet Moodys ude at bifalde den danske model med meldingen om, at der er en direkte sammenhæng mellem Amagerbankens krak, og at Danmark er et af de få lande, der har den højeste AAA-rating. 

Krakket viste nemlig, at politikerne var parate til at gå langt for at sikre staten mod tab.

Aftale skal vedtages i parlament

Nattens aftale mellem de europæiske finans- og økonomiministre skal først en tur gennem EU Parlamentet, før den kan vedtages.

Et andet led i integrationen af den finansielle sektor i EU er det fælles banktilsyn, som betyder, at Den Europæiske Centralbank efter planen skal overtage overvågningen af de europæiske banker næste år.

Hvis de forhandlinger går ligeså trægt som forhandlingerne om regler for bankkrak, kan det meget vel ende med at den fælles overvågning bliver udskudt.