EU vil skrue bissen på overfor »skyggebanker«

Hvis de opfører sig som banker, så bør de også reguleres som banker.

Sådan lyder logikken bag det forslag, som EU-Kommissionen i dag har fremlagt til reguleringen af det såkaldte skyggebank-system.

»Vi har lavet omfattende regulering af banker og markedet. Nu bliver vi nødt til at adressere at tage fat på de risici, som findes i skyggebank-systemet,« skriver Michael Barnier, der er kommissær for det Indre Marked i en pressemeddelelse.

Skyggebanksystemet er kort fortalt et udtryk for det finansielle system, der foregår udenfor de etablerede banker. Skyggebanker er i høj grad de såkaldte MMF'ere, fonde der er involveret i bank-lignende virksomhed, fordi de via obligationsopkøb låner penge ud - til eksempelvis aktører på boligmarkedet.

Skyggebanker udgør stor del af finansiel system

Det internationale Råd for Finansiel Stabilitet, FSB har vurderet, at skyggebanksystemet i EU i 2011 udgjorde rundt regnet 51 milliarder euro, hvilket svarer til 25-30 procent af det finansielle system i Europa.

Dermed udgør systemet en vigtig brik i det finansielle system, som EU de seneste år efter krisen har forsøgt at gøre mere robust. Og efter at de europæiske banker er er blevet underlagt skrappere krav, er tiden nu også kommet til »skyggebankerne.«

»Det (skyggebanksystemet, red.) spiller en vigtig rolle i forhold til finansieringen af realøkonomien, og vi bliver nødt til at sikre, at det er gennemsigtigt, og at de fordele vi har opnået ved at styrke visse finansielle enheder og markeder, ikke bliver undermineret ved, at risikoen i stedet rykker mod mindre regulerede sektorer,« siger Michael Barnier.

Dagens forslag er udmøntningen af det grønpapir, som EU-Kommissionen sidste år fremlagde om initiativer på området og omfatter alle fonde, der hører til eller agerer i Europa.

Likviditet er kodeordet

Forslaget omfatter en lang række områder, men et af de vigtigste temaer for Kommissionen er at sikre, at fondene har en robust økonomi og en god likviditet.

MMF'ere opererer nemlig hovedsageligt for lånte penge, men kan ikke - på samme måde som visse banker - få krisehjælp fra myndighederne, eksempelvis centralbanker. Og da fondene i stor stil ejer real - og statsobligationer, der er med til at finansiere stater og boliger i mange europæiske lande, så kan et krak i én af de store fonde få katastrofale følger.

Derfor går et af kommissionens forslag til nye regler på at kræve, at »skyggebankerne« har mindst 10 procent af deres portefølje i aktiver, som udløber inden for én dag og yderligere 20 procent, der udløber indenfor en uge.

»Det krav skal sikre, at fondene har likviditet til at betale de investorer, der ønsker at trække deres finansiering med kort varsel,« lyder det i kommissionens forslag. Andre krav går på, at fondene skal opbygge en kapitalmæssig buffer, så den ikke bliver for sårbar, hvis værdien af dens samlede aktiver pludselig falder markant.

Større gennemsigtighed

Derudover vil EU-Kommissionen vil have sat mere lys i skyggebankerne og større gennemsigtighed for at blive i stand til: »at overvåge risici på en effektiv måde og intervenere, når det er nødvendigt.«

Kommissionens forslag er på linje med de råd, som Det internationale Råd for Finansiel Stabilitet er kommet med, og som forventes at få opbakning på det næste G20 møde, der starter i morgen i Skt. Petersborg.

Dagens Gossip

Dagens TV