EU vil undersøge dansk spilmonopol

Alt i alt sidder Danske Spil i dag på cirka 60 procent af det liberaliserede spilmarked, skriver avisen.

»Vi har gjort spådom til skamme, nemlig at et gammelt monopol ikke kan klare sig,« siger administrerende direktør i Danske Spil, Hans Christian Madsen.

Konkurrenterne, der betaler for en spillicens på det nye marked, kritiserer udviklingen og kalder Danske Spils position på markedet for et »liberaliseret monopol«:

»Danske Spil tog klart den største del af væksten i 2012, og det gjorde de ikke kun, fordi de har været dygtige til at forberede sig, men også fordi de stadig har nogle fordele i markedet, som de private udbydere ikke har,« mener Morten Rønde, direktør i Danish Online Gambling Association (DOGA).

Han kalder det et »konkurrencemæssigt problem,« at Danske Spil blandt andet har lov til at overføre sin gamle database på flere hundrede tusinde kunder til markedsføringen af de nye licensomfattede spil, da det er »helt ubetaleligt for nye udbydere på markedet,« siger han til avisen.

En udmelding, som flere spiludbydere bakker op om i Børsen.

Det danske spilmarked har vakt opmærksomhed hele vejen til Bruxelles, hvor generalsekretæren for den europæiske organisation for online-spiludbydere EGBA er begyndt at køre lobbykanonerne i stilling.

»Nu vil vi i første omgang gøre Europa-Kommissionen og Europa-Parlamentet opmærksomme på konkurrenceproblemet,« siger EGBAs generalsekretær, Maarten Haijer, der ifølge Børsen har sat sine folk til at undersøge, hvilke juridiske skridt der om nødvendig kan tages for at få skabe bedre vilkår for de private udbydere på det danske spilmarked.

Dagens Gossip

Dagens TV