Euforisk Esbjerg-spiller efter kvalifikation til Europa League

Torsdag aften leverede Esbjerg en kæmpe overraskelse, da holdet på udebane vandt 1-0 mod franske Saint-Etiénne. Dermed er Esbjerg videre i turneringen med samlet 5-3 over to kampe.

- Det er helt sindssygt det her. Det var der ingen, der havde regnet med. Vi har skrevet historie i dag (torsdag, red.) i Esbjerg. Jeg tror ikke rigtigt, at det er gået op for os endnu. Vi skal lige have lov til at komme os over det her, siger han til BT fra holdbussen i Frankrig.

Før kampene mod det franske mandskab forudså Jonas Knudsen, at Esbjerg ville få mere end svært ved at klare den videre til gruppespillet. 

- Da vi trak Saint-Etienné, tænkte vi, at det ville blive svært. Vi havde meget små muligheder, men leverede så et okay resultat med en sejr på hjemmebane. Vi gik ind til denne her kamp og forsvarede resultatet på fremragende vis, siger han.

Han glæder sig nu til gruppespillet, hvor han håber at møde nogle af Europas største klubhold. 

- Det bliver helt vildt. Det er helt vanvittigt, og nu håber jeg bare, at vi får nogle af de store klubber, så vi kan få nogle oplevelser, siger Jonas Knudsen, der flere gange kalder holdets præstation for 'vanvittig'.

Se billeder fra kampen nedenunder......

Dagens Gossip