Eurest overtager kantinedriften på UC Syddanmark

I forløbet op til prækvalifikationen bød ni firmaer ind på at løse opgaven. Ved prækvalifikationen var der fem tilbage, hvoraf to trak sig. De sidste tre var igennem en vurdering på blandt andet leveringssikkerhed og kreativitet. I den vurdering løb Eurest af med sejren.

Kim Petri, der er ansvarlig for kantinedriften på Syddanmarks største uddannelsesinstitution, ser frem til samarbejdet.

- Vi har allerede et samarbejde med Eurest i kantinen på Campus Esbjerg, og det fungerer rigtig godt, så jeg har stor tillid til, at de også kan løse den opgave, det er at få yderligere tre kantiner med i samarbejdet, siger Kim Petri, FCM-chef, i en pressemeddelelse.

Da der er tale om en virksomhedsoverdragelse betyder det, at samtlige nuværende medarbejdere i kantinerne overgår til Eurest.

Som noget nyt indføres der et nyt kontantløst betalingssystem for at minimere de lange køer i frokostpausen.

Dagens Gossip

Dagens TV