Skal Grækenlands gældskrise løses, må den venstreorienterede regering i den græske hovedstad, Athen, ændre sin holdning over for de kreditorer, der har holdt Grækenland økonomisk i live i de senere år.
Før der kommer et holdningsskifte, vil Grækenlands partnere i eurozonen ikke begynde at overveje, om Grækenland skal hjælpes med yderligere kriselån.
Det siger Jeroen Dijsselbloem, der foruden at være Hollands finansminister også er formand for Eurogruppen, hvor eurozonens finansministre sidder.
Eurogruppen har tirsdag aften holdt telekonference, efter at den græske regering tidligere på dagen sendte et nyt forslag til en gældsaftale til kreditorerne.
Eurogruppen taler i telefon om sagen igen onsdag morgen, hvor den græske regering ventes at have sendt flere oplysninger.
Dijsselbloem siger til Reuters, at Grækenlands premierminister, Alexis Tsipras, i sidste øjeblik havde bedt Eurogruppen om at forlænge gældsaftalen, der udløber ved midnat.
Hans anmodning faldt for døve øren.
- Vi er forbi det punkt, det er for sent, siger finansministeren fra Holland.
Han tilføjer, at som medlem af eurozonen og EU er Grækenland velkommen til at anmode om et nyt hjælpeprogram, men der vil være tilknyttet betingelser.
- Det er noget af en procedure at gå igennem, siger Dijsselbloem.
- Og i mellemtiden er forholdene for Grækenland, økonomien og de græske banker uheldigvis blevet endnu værre, så det er en besværlig vej at tage, tilføjer han.
Han siger videre, at en ny aftale muligvis vil få tilknyttet skrappere betingelser end dem, som regeringen har afvist, og som den vil sende til folkeafstemning på søndag med en anbefaling til vælgerne om at stemme nej.
Dijsselbloem siger, at under alle omstændigheder kan der ikke laves en ny aftale, før Grækenland har holdt folkeafstemningen, og før regeringen skifter holdning.
- Det, der kan ændres, er den politiske holdning, som Grækenlands regering har, og som har ført til denne uheldige situation.
/ritzau/Reuters
