Eurogruppen sigter mod at løse græsk drama på mandag

De 19 eurolandes finansministre er på et ekstramøde onsdag aften i Bruxelles enedes om, at de endnu er langt fra at enes om en løsning på Grækenlands akutte finansieringsproblemer.

Eurogruppens chef, den hollandske finansminister Jeroen Dijsselbloem, medgiver på et pressemøde efter mødets afslutning, at der ikke er gjort nok fremskridt på det politiske plan, til at man kan sende tekniske eksperter i gang med det konkrete arbejde.

Derfor er der ikke planlagt møder på ekspertniveau, før eurogruppen mødes igen på mandag.

- Jeg kan ikke rigtig sige noget om en beslutning. I må have tålmodighed lidt endnu. Vi fortsætter vores forhandlinger på mandag.

- Vi har gjort en del fremskridt i forhold til at forstå, hvor alle står. Men ikke nok til at gøre noget færdigt, siger Dijsselbloem og afviser at give detaljer om, hvad eurolandenes finansministrene har talt om.

/ritzau/

Dagens Gossip