Eurolandene vil undersøge mulighederne for at lette Grækenlands enorme gældsbyrde på både kort, mellemlangt og langt sigt, men der er ingen løfter til de pressede grækere.
Hollands finansminister, Jeroen Dijsselbloem, der er formand for eurogruppen, siger efter et ekstraordinært møde mandag aften i Bruxelles, at han tror, at Grækenland på et eller andet tidspunkt vil få et problem med at betale sin gæld tilbage, hvis ikke der bliver gjort noget.
Men hvornår det problem vil indtræffe, hvor stort problemet vil være, og på hvilke lån det problem vil opstå, ved han endnu ikke. Derfor vil eurolandene nu have analyseret Grækenlands gæld.
- Den græske gæld består af forskellige typer lån med forskellige rentesatser og forskellige løbetider. Det vil vi nu kigge på. Men vi ved endnu ikke, hvad der kommer ud af det, siger Dijsselbloem efter eurogruppens første diskussion om lettelse af gælden.
Før det ekstraordinære møde i eurogruppen har IMF-chefen, Christine Lagarde, skrevet til alle eurolandenes finansministre og forlangt gældslettelse på forhandlingsbordet nu, hvis valutafonden fortsat skal være med til at støtte Grækenland.
Samtidig siger EU's økonomikommissær, Pierre Moscovici, at han er "meget sikker på", at eurolandene på deres næste eurogruppemøde 24. maj kan blive enige om at udbetale den næste portion penge til Grækenland fra den redningspakke, der blev aftalt sidste sommer under et ophidset topmøde i Bruxelles.
Trods omfattende strejker og protester ude i gaderne vedtog det græske parlament sent søndag aften de krævede skatteforhøjelser og besparelser på pensionssystemet for at få udbetalt omkring 5,4 milliarder euro (godt 40 milliarder kroner) mere fra støttepakken.
Samtidig skal Grækenland indføre en meget omdiskuteret mekanisme, hvor yderligere reformer automatisk træder i kraft, hvis det gældsplagede land kikser målet om i 2018 at få et overskud på statsbudgettet på 3,5 procent før betaling af renter på lån.
Den græske finansminister, Euclid Tsakalotos, ser gode muligheder for at få nye dele af lånet udbetalt, så Grækenland undgår at gå bankerot, når nye afdrag på lån skal betales til juli.
- Der er nu flere, der ønsker en løsning, end der ikke ønsker en løsning. Det gør mig optimistisk, siger Tsakalatos.
/ritzau/
