Landene i eurozonen er villige til fortsat at støtte Grækenland økonomisk ved at stille kredit til rådighed, når det nuværende hjælpeprogram udløber ved udgangen af året.
Det meddeler chefen for eurogruppen, den hollandske finansminister Jeroen Dijsselbloem, efter et møde torsdag aften i Bruxelles. Gruppen af finansministre opfordrer også regeringen i Athen til at fortsætte arbejdet med at sanere landets økonomi.
- For at sikre finansmarkedernes fortsatte tillid er det afgørende med et klart signal om, at vi er parat til at støtte Grækenland yderligere, hvis det er nødvendigt, siger Dijsselbloem.
Han tilføjer, at der er stærk opbakning blandt finansministrene til at give Grækenland mulighed for at kunne trække på en kredit, som skal stilles til rådighed af eurolandene.
I sidste måned var der spekulationer om, at den græske regering tilsyneladende ville frasige sig yderligere hjælp fra internationale långivere.
Det skabte nervøsitet på finansmarkederne. Renterne på de græske statsobligationer steg til over otte procent, og det græske aktieindeks faldt på få dage med over 11 procent.
Frygten blandt investorerne er, at hvis Grækenland vender ryggen til hjælpepakkerne, vil landet sætte en udvikling over styr, der har fået vendt seks års recession til økonomisk fremgang.
Men tidligere denne uge meddelte regeringen, at den var indstillet på "et nyt forhold" med internationale långivere i 2015.
Den globale finanskrise bragte Grækenland på randen af en statsbankerot, og landet har siden 2010 modtaget 240 milliarder euro i økonomisk bistand fra EU og Den Internationale Valutafond. Til gengæld for hjælpen har den græske regering været tvunget til at lave store nedskæringer, som har været meget upopulære blandt store dele af befolkningen.
En eventuel trækningsmulighed fra eurolandene vil være langt mindre end de store hjælpepakker. Et beløb på 11 milliarder euro er tidligere blevet nævnt.
/ritzau/dpa
