Europa bliver ved med at skære i forsvaret

Trods den aktuelle krise i Ukraine og talrige advarsler fra USA og Nato-toppen investerer de europæiske medlemslande stadig færre penge i deres forsvar.

Siden 1990 er europæernes samlede forsvarsbudget skrumpet med over 60 milliarder dollar, viser Nato's årsrapport, som generalsekretær Jens Stoltenberg offentliggør fredag på et pressemøde i Bruxelles.

USA betaler stadig det meste. Mens Nato-landenes samlede forsvarsbudget sidste år var 852 milliarder dollar, var den europæiske andel på 250 milliarder dollar. Går man 25 år tilbage, brugte europæerne 314 milliarder, og i 2010 var tallet 275.

Men nu skal det være slut med at skære i forsvaret.

Stoltenberg slår fast, at der er et presserende behov for, at medlemslandene i højere grad begynder at prioritere forsvaret.

- Vi bliver nødt til at bruge mere, og vi skal bruge det smartere, siger generalsekretæren.

- Der er skridt i den rigtige retning, men der er stadig lang vej igen.

Generalsekretæren kommenterer også oplysningen fra Ruslands forsvarsminister, Sergej Sjojgu, om, at Rusland vil opruste militært i strategisk vigtige områder som svar på den militære-politiske situation ved landets grænser.

- Vi har set, at Rusland over en lang periode på mange år har øget sine investeringer i forsvaret. Det har de gjort til trods for den økonomiske krise.

- På trods af den finansielle krise i Rusland har landet stadig prioriteret at bruge penge på forsvaret.

Og det er ikke nok, at europæerne forsøger at blive mere effektive i anvendelsen af deres penge og forsvar.

- Det er i det lange løb ikke muligt at få mere ud af at bruge mindre, siger Stoltenberg.

På et topmøde i Wales i september sidste år enedes medlemmerne om, at der skal sættes en stopper for faldende forsvarsbudgetter.

I stedet skal der sigtes mod at øge forsvarsbudgetterne, når BNP vokser. Desuden satte de et mål om at bruge to procent af BNP på forsvar om 10 år og at bruge 20 procent af budgettet på nye investeringer.

/ritzau/

Dagens Gossip