Europa var blind for faren i dets midte

Informationer i hidtil uset tempo.

Flere mennesker med adgang til nyheder.

Demokratiet breder sig.

Teknologiske tigerspring.

Det kunne være et billede på Europa efter 1989, da demokratiet bredte sig i de nu tidligere kommunistlande.

De kom med i EU og i Nato.

Internettet, mobiltelefoner og anden ny teknologi var i 1990'erne med til at skabe optimisme og tro på fremskridt.

Men det kunne også være Europa i slutningen af 1800-tallet og frem til udbruddet af Første Verdenskrig i 1914.

- Der var en fælles opfattelse af, at fremtiden kun bød på fremgang, fred og positive ting i Europa. Der var teknologiske fremskridt, herunder udvikling af forskellige maskiner, og der var få krige, siger historiker ved Københavns Universitet Lars Hovbakke Sørensen.

Samtidig bredte demokratiet sig, og der blev solgt aviser som aldrig før for at mætte europæernes lyst til informationer.

Europæerne følte sig oplyste og så frem mod en god verden.

- Der kommer et chok, da det går op for folk, at de teknologiske fremskridt også kan bruges i krig, til ødelæggende formål, siger Hovbakke.

En hovedårsag til krigen var, at stormagterne undervurderede nationalismen, der var opstået, og undlod at forholde sig til den, påpeger han.

Folk flyttede fra land til by på grund af industrialiseringen. De ledte efter nye holdepunkter i livet og begyndte at identificere sig med deres folkeslag eller stat.

- Vi finder lignende forhold i dag. Efter Anden Verdenskrig har der stort set været fred i Vesteuropa. Vi har næsten kollektivt glemt, hvad nationalisme er, men så falder Muren, og Østeuropa slipper fri.

- Landene blev holdt nede af Sovjetunionen. Da låget gik af, blev de nationale. De østeuropæiske lande er langt mere nationalistiske end de vesteuropæiske, siger Hovbakke.

Han noterer sig i øvrigt, at nationalisme også spiller ind i konflikten i Ukraine, hvor russisk-talende ukrainere gør oprør.

Hvordan undgår vi, at historien gentager sig?

- Vi kan for eksempel blive mere bevidste om at lære af historien. Det forudsætter, at vi kender den, og derfor bør der lægges mere vægt på historie i skoleundervisningen, mener Lars Hovbakke.

/ritzau/

Dagens Gossip

Dagens TV