Europæisk Egypten-bistand får hård medfart

»Gode intentioner men ineffektivt,« lyder konklusionen i kulegravningen.

»De halve løsninger har ikke virket, og der er brug for en mere fokuseret tilgang, som vil give meningsfulde resultater og garantere mere værdi for de europæiske skatteyderes penge,« understreger Karel Pinxten, der er en af ECAs revisorer og ansvarlig for evalueringen, ifølge Berlingske Aften.

Den hårde dom over milliardbistanden til Egypten blev lagt frem tidligere på sommeren, men har samlet støv i EUs papirdynger. Nu får kritikken imidlertid en ny relevans på grund af det egyptiske militærs blodige opløsning onsdag af to store protestlejre i hovedstaden, Cairo, hvor tusindvis af tilhængere af den afsatte præsident Morsi har demonstreret siden kuppet i begyndelsen af juli.

Som omtalt i Berlingske torsdag får militærets hårde fremfærd nu udviklingsminister Christian Friis Bach (R) til at lægge dele af Danmarks bistand til Egypten på is. Samtidig vil han presse på i EU for også at få suspenderet den del af EUs bistand, der går til regeringen og statslige institutioner, og det gør stort set alle de knap otte milliarder kroner.

Omkring 60 procent kanaliseres som såkaldt budgetstøtte til det egyptiske finansministerium, mens stort set resten går til projekter aftalt med den egyptiske regering. Kun små beløb går direkte til grupper i civilsamfundet med henblik på at støtte demokrati og menneskerettigheder.

Dermed kan EU blive nødt til at droppe bistanden til Egypten, hvis de andre medlemslande følger det danske eksempel og lukker ned for den bistand, der går til de egyptiske myndigheder.

Kritikken er rettet mod EU-landenes fælles udenrigstjeneste (EEAS) og Kommissionen, der blandt andet får på puklen for »ikke at have været i stand til efffektivt at administrere EUs støtte til en bedre regeringsførelse i Egypten.«

»Dette skyldes dels de vanskelige forhold, som de har stået over for i Egypten, men også mangler i den måde, hvorpå EEAS og Kommissionen har håndteret EUs samarbejde med Egypten,« hedder det rapporten ifølge Berlingske Aften.

Den kritiserer også EUs indsats for at fremme menneskerettigheder og demokrati. Før revolutionen i 2011, der væltede den mangeårige enevældige præsident Hosni Mubarak, havde EU ikke har en »klar strategi for prioritering og implementering af« de mange projekter.

»På trods af de manglende fremskridt for menneskerettigheder og demokrati fortsatte Kommissionen med at yde store beløb til den egyptiske regering, navnlig via budgetstøtte,« fastslår evalueringen blandt andet.

Efter præsident Mubaraks fald har Udenrigstjenesten og Kommissionen revideret indsatsen. I hvert fald på papiret, for som den kritiske evaluering konstaterer, så »har revisionen endnu ikke ført til en afgørende revision af EUs støtte til Egypten.« Og støtten til civilsamfundet – altså den støtte, der går uden om den egyptiske regering – er fortsat »beskeden«.

Også når det gælder indsatsen for en bedre administration af Egyptens offentlige finanser og kampen mod korruption, har EU svigtet.

Det er ikke højt prioriteret i EUs og Egyptens fælles handlingsplan trods de store udfordringer på disse områder, fastslår EUs interne revisorer.

»Kommissionen har ikke brugt budgetstøtten til direkte at adressere korruptionen, selv om det er almindelig praksis i andre lande. Kommissionen har finansieret et vigtigt projekt mod korruption, men projektet er blevet forsinket og Kommissionen har ikke monitoreret det tilstrækkeligt. Projektet har fortsat ikke opnået større resultat,« fastslår evalueringen, der også flere steder peger på en anden forklaring på bistandens ineffektivitet: Manglende samarbejde fra de egyptiske myndigheder.

Dette problem kender Rasmus Elenius Boserup, der er ekspert i Egypten ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), personligt. Som tidligere direktør ved Det Dansk-Egyptiske Dialoginstitut i Cairo – frem til 2011 har Rasmus Boserup selv været i nærkamp med de egyptiske myndigheder i forsøget på at fremme demokrati og menneskerettigheder.

»Det er svært at lave dybe demokrati-spor i et land som Egypten, fordi militæret har så stor indflydelse – politisk og økonomisk som tilfældet er. Jo, man kan støtte civilsamfundet og så videre, men det virker umuligt for alvor at komme igennem med demokratiet. I hvert så længe militæret ikke har til sinds at opgive sin afgørende magt,« siger Rasmus Boserup til Berlingske Aften.

Dagens Gossip