Europæisk film hylder Catherine Deneuve

European Film Academy, EFA, der står bag prisfesten, påpeger, at den 69-årige skuespillerinde har ydet en fremragende indsats gennem sin lange karriere: »Det er en stor glæde for akademiet at kunne overrække Catherine Deneuve en Lifetime Achievement Award, som hun får for sit enestående arbejde. Uanset om hun har spillet mystisk skønhed, småborgerlig husmor eller biseksuel vampyr, har Catherine Deneuve skænket os uforglemmelige øjeblikke inden for filmkunstens verden«, hedder det i en udtalelse fra EFA.

»Dagens skønhed«-stjernen får udmærkelsen overrakt i Berlin den 7. december.
Ved samme lejlighed hædres Pedro Almodóvar. Den spanske instruktør er tildelt den såkaldte European Achievement in World Cinema Award.

Den 9. november offentliggør det europæiske filmakademi årets nomineringer. Der er to danske produktioner med i kapløbet om vinderchancerne - Nicolas Winding Refns krimi »Only God Forgives« og Tobias Lindholms thrillerdrama »Kapringen«.

Dagens Gossip

Dagens TV