Europæiske banker lukker 5.500 filialer

Dermed fortsætter bankernes trimning af forretningen med næsten uformindsket styrke.

Siden den amerikanske investeringsbank Lehman Brothers kollapsede i 2008 - og finanskrisen blev en realitet - har de europæiske banker lukket omtrent 20.000 filialer, viser tallene, der stammer fra Den Europæiske Centralbank (ECB). Tallet for filiallukninger i 2012 er dog lavere end tallet for 2011, der bød på 7.200 filiallukninger.

Det er især de lande, hvor den økonomiske krise har ramt hårdest, at filiallukningerne har fundet sted. Lande som Grækenland, Cypern, Spanien og Irland topper listen over filiallukninger i forhold til nationernes indbyggertal.

Krisen er da også den altafgørende faktor i filiallukningerne. Bankerne er ikke bare kommet under pres, når det gælder om indtjening - de både bliver og har udsigt til at blive mødt at skærpede nationale og internationale krav til soliditet, så de i fremtiden vil stå bedre rustet til nye finanskriser og kreditklemmer.

Derudover ændres bankernes virkelighed også til stadighed af indførelsen af ny teknologi som netbanker, der alt i alt ændrer kundernes behov og servicekrav.

Der er i dag 218.687 bankfilialer i Europa, viser tallene fra ECB Antallet er på fire år blevet mindsket med otte procent, skriver Reuters.

Dagens Gossip