Europas farligste myg er flyttet til Danmark

I et vandhul i Greve Strand har den såkaldte nilfeber-myg slået sig ned. Den kan give West Nile-feber og Usutu-virus, der kan fører til hjernebetændelse og dermed døden. Det skriver dr.dk.

Tilbage i august fangede forskere fra DTU Veterinærinstituttet 330 af den berygtede myg på seks timer.

Læs også: Kan en app virkelig skræmme myg væk? Få svaret her

Myggen er dog heldigvis ikke farlig i sig selv. Men da den stikker løs på fugle såvel som mennesker, kan den fører sygdomme fra fuglene til os.

- Det er først, hvis der kommer trækfugle hertil sydfra, som er smittet med virusset (Usutu, red.), at det bliver farligt. Myggen er nemlig ligeglad med, om den stikker fugle eller mennesker, og den stikker både dag og nat, siger epidemiolog René Bødker fra Sektion for Epidemiologi ved DTU Veterinærinstituttet.

Læs også: Kendte fotomodeller smittet med denguefeber i Japan

Myggen er væk for i år, men bliver næste sommer også varm, kommer den talstærkt igen.

Ifølge René Bødker er der dog ingen grund til bekymring. Skulle der alligevel komme tilfælde af West Nile-feber og Usutu-virus i Danmark er der ting man kan gøre for at slippe af med myggene - for eksempel kan en smule salt i vandhullet slå dem ihjel, og der findes også kemikalier, der er effektive til at slå myggelarverne ihjel.

Dagens Gossip

Dagens TV