Europol kan få danskere til at stemme ja til retssamarbejde

Det kan blive konsekvensen, hvis Danmark skal forlade politisamarbejdet Europol. Ifølge en forordning fra EU-kommissionen skal politisamarbejdet hæves fra mellemstatsligt til overstatsligt niveau. Dermed er det slut med dansk deltagelse i Europol, da Danmark har et forbehold for samarbejdet på det retslige område.

»Det er stærkt beklageligt, at konsekvensen af vores retsforbehold kan betyde, at Danmark skal forlade Europol-samarbejdet. Danmark har som lille land haft stor gavn af bekæmpelse af den grænseoverskridende kriminalitet. Men nu bliver Danmark det svage led i et effektivt politisamarbejde,« siger justitsminister Morten Bødskov (S).

Udvekslingen af informationer gennem Europol spiller en stadig større rolle for dansk politi. Så sent som onsdag slog Københavns Politi til mod seks rumænere, der mistænkes for at styre det rumænske prostitutionsmiljø på Vesterbro. Politiet havde forinden søgt oplysninger i Europols systemer, og der ventes udsendt en europæisk arrestordre på yderligere fem rumænere.

Det har stået klart siden Lissabontraktatens indgåelse i 2007, at Europol-samarbejdet hæves til et højere niveau. Men det er først nu, at EU-kommissionen har barslet med en forordning, der fastlægger, at Europol gøres til et overstatsligt samarbejde. Det efterlader regeringen med to muligheder.

»Enten skal man søge at indgå en såkaldt parallelaftale, en slags bilateral aftale med de andre EU-lande om fortsat dansk deltagelse i Europol. Eller også skal man gå efter en såkaldt tilvalgsordning, hvor Danmark tager stilling fra sag til sag, men ikke automatisk er uden for retssamarbejdet,« siger professor Marlene Wind, Center for Europæisk Politik, Københavns Universitet.

Umiddelbart er den letteste løsning en parallelaftale, fordi den ikke kræver en folkeafstemning. Men det kan blive svært at få sådan en aftale på plads med EU.

»Mine kilder siger, at det bliver vanskeligt med en parallelaftale, fordi EU-kommissionen skal bruge utroligt mange ressourcer, når Danmark skal have en særordning,« siger Marlene Wind.

Den anden mulighed - tilvalgsordningen - kræver en dansk folkeafstemning, fordi det er en ændring af det bestående retsforbehold.

»Problemet er, at der ikke er mange politikere, der vil tage en folkeafstemning i deres mund, fordi de frygter, det er en tabersag. Men omvendt er danskerne generelt interesseret i politisamarbejde, så Europol-sagen kan blive den konkrete sag, som kan betyde, at politikerne tør gå ud og kommunikere, at det her handler om, at vi risikerer at ryge ud af Europol-samarbejdet,« siger Marlene Wind.

»Man kan også forestille sig, at politikerne måske i virkeligheden går og venter på, at Danmark ryger ud af Europol-samarbejdet. Så vil man efterfølgende kunne tage en folkeafstemning, hvor danskerne så har fået øjnene op for ulemperne og stemmer ja til en ændring af retsforbeholdet,« siger hun.

Dagens Gossip

Dagens TV