Eurovision Song Contest kan blive stor overskudsforretning

»Byen får en helt masse positiv omtale, der bliver omsat til nogle økonomiske værdier. På kort sigt er det en udgift, men samlet set er der en særdeles god chance for, at det bliver en god forretning for København,« siger han.

Det svenske værtskab kostede cirka 125 millioner kroner. Fabian Holt tror dog, at det danske budget, der først og fremmest finansieres af Danmarks Radio (DR) og dernæst af andre aktører som sandsynligvis Københavns Kommune og private sponsorer, bliver større.

»Med sådan nogle begivenheder er det således, at man gerne vil overgå dem, der lavede det sidste gang samtidig med, at man gerne vil udvikle eventen. Derfor tror jeg, Danmarks budget bliver større,« siger Fabian Holt.

Læs også: Her skal det Europæiske Melodi Grand Prix afholdes næste år

Da DR mandag offentliggjorde valget af Refshaleøen, forklarede generaldirektør Maria Rørbye Rønn, at det er rammerne - de gamle, historiske skibsværftshaller i Københavns Havn - som har været afgørende.

»Tanken er, at Refshaleøen bliver omdannet til Eurovision Island, hvor alle danskere, deltagere og europæiske gæster kan mødes om Eurovision Song Contest,« fortalte DR-generaldirektøren.

Læs også: »DR burde have overvejet det én ekstra gang«

Samtidig lover overborgmester i København Frank Jensen (S), at det bliver et »godt og nyskabende venue«. Han lægger også vægt på, hovedstaden tidligere har afviklet kæmpestore arrangementer.

»Vi har erfaring med afvikling af store internationale arrangementer, blandt andet fra COP15 i 2009 og VM i cykling i 2011. København har det, der skal til. Vi har hoteller, restauranter, kulturtilbud i verdensklasse. Og så har vi selvfølgelig det fantastiske byliv, som København er berømt for ude i verden,« siger Frank Jensen, som dog understreger, at det store show vil blive en fest for folket.

»Ambitionen er at gøre Grand Prixet i København til en folkefest. Både for københavnerne og de mange besøgende fra resten af Danmark og fra Europa,« siger han.

En anderledes trykket stemning er der i Herning og Horsens, hvor man til det sidste havde håbet på et jysk Melodi Grand Prix.

»Men det er jo nu engang sådan, at der skal træffes en beslutning, og den er så faldet ud til fordel for København. Det siger vi tillykke til i Horsens, men vi ærgrer os naturligvis,« siger borgmester i Horsens Peter Sørensen (S).

Læs også: Skuffet Herning-borgmester havde det på fornemmelsen

Fra Dansk Folkeparti mener medieordfører Morten Marinus (DF), at det er stærkt beklageligt, at man gang på gang vælger at satse ensidigt på hovedstaden, når det kommer til store begivenheder.

»DR hævder, at produktionssikkerheden er højere i København, men hvordan kan den være det, når DR aldrig før har afviklet projekter i den her skala i B&W-hallerne på Refshaleøen? Det hele lugter af, at man aldrig seriøst har overvejet andet end København,« siger Morten Marinus.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - altid gratis nyheder

Wonderful Copenhagen forventer, at det Europæiske Melodi Grand Prixet vil trække 90.000 gæster til de i alt ni shows, og at Refshaleøen alene vil få 100.000 besøgende. Turismeorganisationen forventer en turismeomsætning på op mod 125 millioner kroner og en brandingværdi på op mod en milliard kroner.

Se billeder og video nedenunder......

Dagens Gossip