Eurovision Song Contest kommer til at koste 225 millioner

Når finalen i det internationale Melodi Grand Prix holdes 10. maj på Refshaleøen i København, lander regningen på cirka 225 millioner kroner.

Det er det estimat, de to danske topfolk bag arrangementet anslår overfor BT, at det koster, når Danmark inviterer til verdens største musikkonkurrence.

Eurovision Song Contest kan blive stor overskudsforretning

Budgettet for Danmarks Radio er ikke endeligt fastlagt, men DRs Grand Prix-general, Pernille Gaardbo, siger, at det skal ligge omkring det, Sverige betalte, da de afholdt Eurovision i Malmø i år.

»Deres show kom til at koste det, der svarer til 190 millioner danske kroner. Vores ambition er, at det både i forhold til budget og kvalitet skal ligge på linje med Grand Prixet i Malmø. Når det så er sagt, så vil vi selvfølgelig lave det meget federe end de gjorde,« siger Grand Prix-generalen, der ikke mener, det bliver dyrere af den grund.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - Altid gratis nyheder og underholdning

»Det gør det ikke. Lige nu er ambitionen 190 millioner kroner, men budgettet ligger ikke endeligt fast. Finansieringsdelen er ikke på plads, der er sponsoraftaler, der skal indgås, og billetindtægterne skal også være med til at finansiere det. Og før vi ved, hvor mange lande der kommer, og hvad de har med, kan vi ikke lægge os helt fast,« siger Pernille Gaardbo.

Se billederne: Her skal det Europæiske Melodi Grand Prix afholdes næste år

Hendes tal skal lægges sammen med den sum, det koster at forvandle den enorme skibsværftshal på Refshaleøen til Grand Prix-scene samt klargøre hovedstaden til det enorme musikparty, der strækker sig over to uger.

Her er det Martin Bender, der repræsenterer »Host City Copenhagen«, der er en sammenslutning af Københavns Kommune, Region Hovedstaden, Wonderful Copenhagen og REDA, som er Refshaleøens ejendomsselskab.

»Vi har et budget på cirka 35 millioner kroner, og det dækker blandt andet transport af folk rundt i byen, den arena, der skal bygges i hallen på Refshaleøen, istandsættelse af bygningen, markedsføring, sikkerhed på lufthavnssecurity-niveau, al energi samt indpakningen af København og Refshaleøen, og så lige etableringen af en klub i hovedstaden, der skal have plads til 3.000 Grand Prix-gæster og som bliver Europas mest attraktive natklub,« siger Martin Bender.

Se video og billeder: Her vinder Emmelie de Forest Eurovision Song Contest

Selv om der er mindre end et halvt år til Grand Prix-generalen og hendes løjtnant for logistikken åbner byen for Danmarks største internationale arrangement nogensinde, bliver der ikke rystet på hånden:

»Det er nok et udtryk for, at vi faktisk føler, at vi har styr på tingene. Men vi er da også bange indimellem. Der skal træffes væsentlige beslutninger hele tiden, og vi har det som om, vi er i konstant løb. Men EBU, der ejer Eurovision Song Contest, har sagt til os, at vi faktisk er forud for tidsplanen. Det er nok derfor, vi virker helt rolige,« siger Pernille Gaardbo.

Dagens Gossip