Eurovision-vinder får dødstrusler efter billede på Instagram

Skrevet af Ninna Andreasen

25/05/2015

Mest læste i dag

Svenske Måns Zelmerløw vandt lørdag aften det europæiske melodi grandprix. Men ikke alle er lige glade for sangstjernen.

Han lagde et billede på Instagram, som fik skældsord og trusler til at fyge. Det skriver Aftonbladet

Billedet - der nu er fjernet - viser Eurovision-vinderen slappe af i en sofa. Problemet er, at hans fødder ser ud til at ligge på noget, der kunne være albanske flag.

I hvert fald er ligheden tilstrækkelig til, at mange vrede kommenterede, at han burde undskylde.

Læs også: Her er historien bag Måns’ spektakulære sceneshow: ‘Jeg blev mobbet’

- Jeg håber, at han kommer her, så han kan se, hvad et rigtigt slag i ansigtet er, skriver en.

- Slet dette billede, din skide ko eller jeg sletter din eksistens, truer en anden.

- Hvis jeg havde været i nærheden af dig, havde jeg nok dræbt dig, skriver en tredje.

Men der er nu også dem, der forsvarer den svenske vinder.

- Han har ikke fornærmet nogen. Han bemærkede måske ikke engang, at vores flag var der. Vi bringer bare skam over vores land, kommenterer en, der tilsyneladende er albaner.

Politiet er blevet gjort opmærksom på sagen.