EU's budgetregler skal ikke stå i vejen for vækst

Italien, Frankrig og andre EU-lande, der har svært ved at leve op til unionens strenge budgetkrav, skal ikke regne med at få reglerne skrevet om.

Men EU-topmødet fredag i Bruxelles har nu på skrift bekræftet, at der er plads inden for de eksisterende regler til, at økonomisk trængte lande kan få lidt mere snor.

To af de store euroøkonomier, de socialdemokratisk ledede lande Frankrig og Italien, har på det seneste presset på for at sikre sig en lidt mere lempelig tolkning af reglerne om, at det offentlige underskud højst må være på tre procent af bruttonationalproduktet og gælden højst 60 procent.

Det skulle blandt andet ske ved, at man ikke tæller det som del af underskuddet, når staten investerer i reformer, der skaber vækst og beskæftigelse og bedre økonomi på længere sigt.

Den tekst, der ender i topmødets sluterklæring, understreger, at den fleksibilitet allerede findes i de eksisterende regler i EU's stabilitets- og vækstpagt. Og at fleksibiliteten bare skal bruges.

Det er samme holdning som den, den danske statsminister har fremført forud for topmødet.

Teksten gør det dog også klart, at det stadig er vigtigt at holde en stram budgetdisciplin.

EU-lederne er efter fire hårde spareår enige om, at man nu må fokusere på at bekæmpe den høje arbejdsløshed i flere lande. Og især ungdomsarbejdsløsheden.

Strammerfløjen anført af den tyske forbundskansler, Angela Merkel, har dog samtidig været meget afvisende over for ligefrem at skrive budgetreglerne om.

Nu bekræfter lederne på topmødet hinanden i, at strukturelle reformer, der har som mål at fremme den økonomiske vækst, kan belønnes med mere tid til at få styr på de offentlige finanser.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters faldt den endelige formulering om, hvordan landene kan bruge fleksibiliteten i stabilitets- og vækstpagten, i hak efter en aftale lavet mellem kansler Merkel og den italienske premierminister, Matteo Renzi.

/ritzau/

Dagens Gossip