Hvad sker der egentlig med den italienske bank Unicredits 20 filialer og 190 ansatte i banker på Krim-halvøen, når Italien og resten af EU formelt nægter at anerkende, at Krim nu kalder sig russisk i stedet for ukrainsk?
Og hvordan skal EU forholde sig til varer, der kommer ind i EU fra Krim og til Krim-borgere, der vil rejse ind i EU på deres nye russiske pas?
Det er nogle af de spørgsmål, EU-Kommissionen forsøger at give svar på i et udspil til løsningen af en lang række juridiske problemer, der følger af EU's beslutning om ikke at anerkende Ruslands annektering af Krim.
Ritzau har læst det såkaldte reflektionspapir, der tirsdag blev godkendt i EU-Kommissionen og onsdag er blevet præsenteret for EU-landenes ambassadører på et møde i Bruxelles.
Papiret med seks konkrete spørgsmål og forslag til svar bliver nu sendt rundt til de 28 medlemslande, der bliver bedt om at give deres besyv med senest tirsdag i næste uge.
Derefter vil EU-Kommissionen skrive de konkrete juridiske forslag til EU's nye forhold til Krim.
De seks spørgsmål falder inden for kategorierne handel, erhvervsliv, pas- og visumsager, EU-støtte og EU's bilaterale aftaler med Krim.
På nogle af felterne - for eksempel i forhold til udbetaling af EU-støtte - er det EU-systemet, der skal nydefinere sit forhold til Krim.
På andre områder - for eksempel når det drejer sig om udstedelse af visum og om virksomheders arbejde på Krim - er det i høj grad de enkelte medlemslande, der skal enes om en fælles håndtering af de juridiske knuder.
En del af problemerne kræver også samarbejde fra de ukrainske myndigheder.
Det gælder for eksempel i kommissionens forslag til, hvordan man skal sikre, at varer fra Krim ikke nyder fordel af, at EU netop har besluttet at lempe betingelserne for Ukraines handel med EU. Herunder at EU vil skrotte langt det meste af sin told på import fra Ukraine.
Her foreslår kommissionen, at EU kun vil købe varer med en eksportlicens udstedt af de ukrainske myndigheder.
/ritzau/
