Hvis et land har mistet kontrollen med Schengen-områdets ydre grænser, skal et udrykningshold af europæiske grænsevagter hurtigt rykke ud.
I et forsøg på at håndtere et ekstraordinært stort migrationspres har Europaparlamentet godkendt planerne om en europæisk grænsekontrol.
- Dette er ikke en mirakelkur, der kan løse den migrationskrise, som EU står over for i dag, eller fuldt ud genoprette tilliden til Schengen-området. Men det er et meget nødvendigt første skridt, udtaler parlamentets ordfører, Artis Pabriks.
Det nye agentur får ikke sine egne grænsevagter. Det kan derimod trække på vagter i en pulje på 1500 grænsevagter. Dem stiller medlemslandene til rådighed. Agenturet vil også få adgang til teknisk udstyr.
Frontex, som er EU’s nuværende grænseagentur, er til sammenligning afhængig af, at medlemslandene leverer personale og udstyr.
Hvis et medlemsland modsætter sig, at EU sender vagter til grænsen ved et ekstraordinært stort migrationspres, har andre EU-lande lov til at kontrollere de indre grænser.
Der kan altså ikke sendes grænsekorps ind på et medlemslands territorium mod landets vilje. Det var ellers en del af kommissionens oprindelige forslag.
Christel Schaldemose, der er medlem af parlamentet for Socialdemokraterne, kalder forslaget "et skridt fremad".
- Jeg synes, at vi har fundet en fin mellemvej i forhold til fælles grænsekontrol og et lands suverænitet, siger hun.
- Selvfølgelig skal et medlemsland have 100 procent kontrol over egen grænse. Men leverer et land ikke den kontrol, som det er forpligtet til, kan det nu blive midlertidigt suspenderet fra Schengen.
Det er fortsat grænsevagter fra det enkelte land, som primært skal stå for kontrollen ved grænserne.
Aftalen om en fælles europæisk grænsekontrol er blevet til på rekordtid. Det forventes, at den allerede kommer til at virke i praksis til efteråret.
/ritzau/
