På et møde torsdag og fredag i Bruxelles ventes EU-landenes justits- og indenrigsministre at tage et vigtigt skridt i retning af at stramme våbenlovgivningen i Europa.
EU vil blandt andet skærpe kontrollen med våben og gøre dem nemmere at spore. Det sker som opfølgning på terrorangrebet i Paris, hvor automatvåben blev brugt i angrebet, der kostede 130 personer livet og sårede mere end 400.
De nye regler kan dog utilsigtet komme til at ramme personer, som bruger våben i forbindelse med sport og jagt, eller personer som opbevarer våben hjemme som del af et lands hjemmeværn.
Den sidste bekymring har både Schweiz og Østrig rejst, mens det er uklart, om også danske hjemmeværnsfolk kan blive ramt.
Danmark er ikke repræsenteret af en minister ved mødet, da både integrationsminister Inger Støjberg (V) og justitsminister Søren Pind (V) har måttet melde afbud.
På vej ind til mødet siger den svenske indenrigsminister, Anders Ygeman:
- Vil vil forbyde de allerfarligste våben, som bruges af terrorister, men vi skal enes om nogle regler, som ikke rammer jægere og folk, som dyrker sportsskydning, siger Anders Ygeman.
Han kan formentlig regne med opbakning fra andre store jagtlande som Finland og Polen på mødet.
Den svenske minister forventer, at der vil være lydhørhed over for indvendingerne:
- Vi har spørgsmål til reglerne om lægeundersøgelser, aldersgrænser, og hvordan man definerer, hvilke våben der skal bytte klasse, siger Anders Ygeman.
Han henviser dermed til, at der er tale om at indføre psykolog- og lægeundersøgelse, før man kan købet et våben.
Der er også diskussioner om, hvordan man skal forholde sig til halvautomatiske våben, og hvorvidt de skal i samme kategori som de farlige automatvåben.
Et af hovedelementerne i våbenpakken er et forbud mod bestemte halvautomatiske våben, som privatpersoner under ingen omstændigheder må besidde, heller ikke hvis de er deaktiverede og ikke længere virker.
Det er formentlig denne del af pakken, som kan ramme flere landes hjemmeværn. Schweiz har eksempelvis rejst spørgsmålet om, hvad det vil betyde for deres folkehær, som opbevarer våbnene hjemme.
Terrorangrebet i København sidste år blev gennemført med et hjemmeværnsvåben, der blev stjålet ved et hjemmerøveri.
I en periode efter terrorangrebet har medlemmer af Hjemmeværnet kun haft mulighed for at have våben hjemme, hvis de afleverede bundstykket, så automatriflen ikke kunne affyres.
Men efter indkøb af nye og mere sikre våbenskabe vil frivillige i Hjemmeværnet igen have skydeklare våben i private hjem.
Det er uklart, om reglerne dermed også kan få betydning for Hjemmeværnet.
/ritzau/
