Eva Jørgensen: En kæreste står ikke øverst på listen

I dag er hun kommet videre, men en ny kæreste står ikke øverst på listen.

Da Eva Jørgensen for syv år siden mistede sin mand Steffen til en særdeles aggressiv form af sygdommen ALS, stod hun samtidig alene tilbage som nybagt mor til en lille dreng.

Siden da har hun og sønnen lige så langsomt fået sorgen og savnet trængt derhen, hvor tilværelsen igen er blevet udholdelig.

På søndag.dk fortæller Eva Jørgensen, hvordan hun er nået til at finde lykken efter hendes mands pludselige død.

I dag lever hun alene med sin otteårige søn. Og hun HAR haft en kæreste i halvandet år. Men nu er hun single igen.

Og hun er ikke afvisende overfor at få en ny kæreste – men det er ikke strengt nødvendigt for hende. Det fortæller hun til SØNDAG.

- Det kan da godt være, jeg skal have en kæreste. Det kan også være, jeg ikke skal lige nu. Om jeg kan klare tosomheden igen? Ja, det tror jeg. Hvorfor ikke? Hvis det var den rigtige, der krydsede min vej. Men jeg savner ikke en kæreste. Jeg har ikke engang overvejet at netdate, som jo ellers er den mest almindelige måde at møde en ny partner på efterhånden, så vidt jeg kan forstå. Det behov har jeg slet ikke, siger den 50-årige forfatter og freelancer.

Lene Siel: Jeg valgte børn frem for karrieren – læs mere på søndag.dk

Lidt on/off

Indimellem tænker den tidligere tv-journalist, at det kunne være meget fint at kaste sig ud i kærligheden igen.

- Jeg kan godt i glimt længes efter at have et voksent menneske at dele hverdagen med. Og tagrenderensningen (ha ha)! Men andre gange tænker jeg, når jeg hører om småkontroverser på hjemmefronten i omgangskredsen, at dét er jeg herligt forskånet for. Sådan er det lidt on-and-off, hvad der lyser op på lystavlen, siger Eva Jørgensen til SØNDAG.

Af redaktionen, Søndag/NewsDesk,  Aller Media

Dagens Gossip