Evakuerede må væbne sig med tålmodighed

I forbindelse med branden blev der fundet kemikalier, og politiet besluttede derfor at oprette en sikkerhedszone på 100 meter. En zone som tirsdag morgen ikke er blevet ændret, skriver BT.

»Forvarets ammunitionsryddere har sammen med vores folk og det øvrige beredskab været hele natten i området. De er endnu ikke færdige med deres arbejdet – og jeg kan derfor ikke komme nærmere ind på hvad og hvor meget, vi har fundet,« siger vicepolitiinspektør Torben Schultz-Petersen, Fyns Politi.

Politiet kan endnu ikke sige noget nærmere om, hvilke kemikalier der er tale om, og hvorfor de befandt sig på ejendommen.

»Lige nu handler det først og fremmest om at få sikre de fund, der er gjort, så beboerne i området kan komme hjem igen. Men det er klart, at vi også skal i gang med at finde ud af, hvorfor kemikalierne befandt sig i huset, og hvad de skulle bruges til,« siger Torben Schultz-Petersen.

En person er blevet anholdt i sagen. Ifølge Ekstra Bladet er der tale om sønnen i huset.

Dagens Gossip