Everton ansætter Moyes-afløser

39-årige Martinez sagde sit job i Wigan op i slutningen af maj i kølvandet på klubbens nedrykning til The Championship, Englands næstbedste række.

Roberto Martinez har været i Wigan siden juni 2009, hvor han på et af Premier Leagues mindste budgetter har gjort klubben til et af de mest velspillende hold i toppen af engelsk fodbold. Han førte således Wigan til FA Cup-trofæet i år med 1-0-sejren mod Manchester City på Wembley.

Sædvanligvis har Wigan været blandet ind i nedrykningskampen, men flere forrygende forår har reddet den nordvestligt beliggende klub fra at slutte blandt de tre nederste.

I år gik den ikke, men Martinez har længe været et varmt navn blandt større klubber i Premier League. Således takkede han nej til Aston Villa i sommeren 2011, ligesom han efter sigende var blandt kandidaterne til trænerposten i Liverpool, inden klubben sidste sommer ansatte Brendan Rodgers.

Roberto Martinez' første managerjob var i Swansea, hvor han som aktiv spiller spillede 122 kampe på den centrale midtbane. Som træner førte han Michael Laudrups nuværende klub til oprykning til Championship i 2008 og støbte således fundamentet til det teknisk velfunderede Swansea-hold, vi kender i dag.

Roberto Martinez har første arbejdsdag i Everton den 1. juli. Han havde et år tilbage af sin kontrakt med Wigan, så Everton har betalt en ikke-offentliggjort sum penge for at hente træneren.

Dagens Gossip

Dagens TV