Everton lejer VM-spiller i Chelsea

Everton lejer den 22-årige ghanesiske kantspiller Christian Atsu hos Premier League-konkurrenterne fra Chelsea, oplyser Everton-manager Roberto Martinez.

- Alt er på plads i forhold til Christian. Nu handler det lige om at få afsluttet de sidste detaljer med hans arbejdstilladelse og personlige sager. Det tager nok nogle dage at få bragt i orden, siger Martinez til avisen Liverpool Echo.

Atsu var med ved sommerens VM-slutrunde i Brasilien, hvor venstrekanten startede inde i de tre kampe, Ghana spillede.

Han kom til Chelsea for et år siden, men var i sidste sæson udlejet til hollandske Vitesse. Inden skiftet til Chelsea spillede Atsu i portugisiske Porto.

/ritzau/Reuters

Dagens Gossip