Exitpoll: Erna Solberg bliver ny norsk statsminister

Dermed bliver den folkelige Erna Solberg, som har været partileder for partiet Høyre siden 2004, sandsynligvis Norges næste statsminister. Hun kommer til at lede en ny centrum-højre regering, da Kristelig Folkeparti, Venstre og Fremskrittspartiet peger på hende.

Erna Solberg er 52 år og kommer fra Bergen, hvor hun også har været medlem af kommunalbestyrelsen. I den forrige regering i 2001-2005 var Erna Solberg kommunal- og regionalminister.

Meningsmålinger har længe vist, at den siddende statsminister, 54-årige Jens Stoltenberg, fra Arbeiterpartiet ville tabe regeringsmagten. Han har været Norges statsminister siden 2005, og flere politiske kommentatorer i Norge vurderer, at han vil forsøge at skabe en international karriere, hvis han taber valget.

Stoltenberg kan ifølge målinger trøste sig med, at Arbeiterpartiet fortsat er Norges største.

BNB

Dagens Gossip

Dagens TV