Expert i Grenå udsat for rambuktyveri i nat

Skrevet af Ann Katrine Warren

06/02/2013

Mest læste i dag

Opdateret: To mænd  blev i morges klokken 05.13 anholdt i forbindelse med rambuktyveri i Grenå, hvor de havde kørt en bil ind i radioforretningen Expert i Nørregade. Østjyllands Politi oplyser, at den ene af mændene blev anholdt i bilen, og medgerningsmanden blev anholdt, da han flygtede fra stedet.

Bilen var kørt ind i forretningen med stor kraft, idet butikkens interiør og udstilling var skubbet fem meter ind i butikken, og metal ”rullegardinet” var kraftigt beskadiget.

I bilen, som også var stjålet, blev der fundet Ipads og mobiltelefoner til en værdi af 57.000 kroner. Varerne stammede fra Expert-butikken.

De to mand, der er 21 og 22 år og begge fra Grenå, er også sigtet for at køre bil efter at have taget stoffer. Mændene bliver i dag fremstillet i grundlovsforhør og anklagemyndigheden vil anmode om lukkede døre af hensyn til den videre efterforskning.