F***** god nyhed: Folk der bander er lækre og selvsikre

Skrevet af Morten Larsen

10/04/2015

Dagens topnyheder

Hvis du ofte tager fy-ordene i brug, så er du højest sandsyligt både selvsikker og lækker.

I hvert fald hvis man skal tro en artikel fra Elite Daily, der har set nærmere på den seneste forskning af vores brug af ukvemsord. 

På Keele University i England har man studeret sammenhængen mellem bandeord og mental adfærd.

- Ved at bruge bandeord kan man skabe en følelse af at være stærk, siger Richard Stephans, der netop har været med til at præsentere studiet i fy-ord på en stor forskningskonference i England.

Tænder på grove gloser
Rockstjerner og rappere kan muligvis takke deres beskidte mund, når de løber med alle damerne.

En anden undersøgelse har vist, at både mænd og kvinder tænder på folk, der ofte inddrager bandeord som en del af deres mundtlige repertoire. 

- Ikke alle mennesker er gode til at bande. Nogle folk bærer de beskidte ord bedre end andre. Det er ligesom mænd i stramme t-shirts og kvinder i nedringede bluser, siger en deltager i undersøgelsen.

Læs også: Polske bandeord gav Wozniacki momentum

I samme undersøgelse kan man læse, at både mænd og kvinder finder deres partner mere tiltrækkende, hvis vedkommende tager ukvemsord i brug i forbindelse med samleje.

Tidligere studier af ukvemsord viser, at man ved at udtrykke ens sande følelelser ved lejlighedsvis at udbryde et eller flere bandeord faktisk forhindrer, at hjernen frigiver for mange stresshormoner.

Ja, for satan – der er flere gode grunde til at fyre et par af de værste fy-ord af i ny og næ...

Følg Dagens.dk for flere lignende artikler: