Få den usexede sandhed om telefonsex-damer

Nettet boomer af annoncer med lækre piger, der yder telefonsex for penge, men hvis du tror, pigerne er både lækre og letpåklædte, kan du godt tro om igen.

Her fortæller en tidligere amerikansk telefonsex-pige til cracked.com om sine erfaringer.

- Miljøet er lige så usexet som en lagerhal fyldt med telemarketingansatte. Og duften af nye kaffepletter på gulvtæppet får ikke ligefrem ens sensuelle lyst frem. Det er de omgivelser, mange arbejder i.

- Vi arbejdede aldrig alene. Vi sad ved siden af hinanden. Og det var et problem, hvis man stønnede, mens andre havde gang i andre samtaler.

- Jeg tror ikke, det er så overraskende, men de fleste af pigerne lignede ikke modeller, men mere kvinder, der købte lidt for meget mayonnaise i det lokale supermarked. En kollega fortalte mig, at hun virkelig nød, at nogen forestillede sig hende som en lille blondine, men i virkeligheden er hun altså en midaldrende hjemmegående husmor med dårlig hud og briller med glidende overgang.

- Man er nødt til at se en masse porno, så man ved, hvad man snakker om. Ethvert job kræver en specialiseret viden, uanset om man designer broer, opererer frituregryden ved McDonalds, eller når man som mig skulle overbevise en desperat mand i den anden ende af telefonen om, at du er en svensk trapez-kunstner med brystvortekvaster lavet af chokolade.

- Man får en forvirrende viden om mænds fantasier. Det kan være alt fra seksuelle fantasier om at blive skyllet ud i et toilet til en triviel forestilling om et knald i missionærstillingen. Uanset hvad forstår jeg faktisk godt, at mange mænd bruger telefonsex, fordi der er mange, der lever i indviklede fantasiverdener, som kan være svære at opfylde.

Dagens Gossip

Dagens TV